Grundvandsparker skal beskytte fremtidens drikkevand

Målet er at etablere tre-fire såkaldte grundvandsparker på øen. Her skal alle øens vandværker på sigt kunne hente rent drikkevand. Arealerne skal findes inden for de tre store områder på øen, der i forvejen er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD).

24. april er der stiftende generalforsamling i Vandsamarbejde Mors, som vil blive den forening, der kommer til at stå for arbejdet med at etablere de særligt beskyttede områder. Herunder også økonomien, som kan blive ganske omfattende. Der skal blandt andet foretages prøveboringer og eventuelt senere permanente boringer. Der skal anlægges nyt ledningsnet og ikke mindst skal lodsejerne kompenseres for de restriktioner, som pålægges brugen af jorden.

Morsø Kommunes udvalg for teknik og miljø havde forleden en sag på dagsordenen, hvor de skulle tage stilling til en kommunal lånegaranti for Vandsamarbejde Mors. Det kan blive nødvendigt, selv om det er vandværkerne selv, og dermed forbrugerne, der kommer til at betale for sikringen af grundvandet.

Der lægges op til, at hvert enkelt vandværk fra og med 2024 opkræver en fast afgift på 50 kroner pr. forbruger samt 30 øre pr. kubikmeter vand, øremærket til vandsamarbejdet. Det vil samlet give en million kroner.

Det fremgår af dagsordenen, at der indtil videre er fuld opbakning fra vandværkerne, både til etablering af de fælles kildepladser/grundvandsparker og til etablering af vandsamarbejdet.

På Mors er der rigtig mange private vandværker, og etableringen af fælles grundvandsparker betyder ikke, at de små decentrale vandværker skal nedlægges. Grundvandsparkerne skal være til rådighed for vandværkerne, så de kan flytte derhen, hvis vandkvaliteten i deres nuværende boringer ikke kan overholde kvalitetskravene, eller hvis de vil drage nytte af de fordele, der er ved at flytte sammen i et allerede beskyttet område.

På hver kildeplads, skal der etableres flere boringer, og hele ledningsnettet på Mors skal optimeres og kobles sammen, hvilket vil sikre forsyningssikkerheden, fremgår det af sagsfremstillingen. Grundvandsparkerne skal være multifunktionelle, hvilket betyder, at de skal rumme grundvandsbeskyttende tiltag, som samtidig skal kombineres med for eksempel rekreative områder, der kan bidrage til blandt andet biodiversitet, klimatilpasning og vedvarende energi.

Meiner Nørgaard (DD), formand for udvalget for teknik og miljø, erkender, at man godt kan komme til at møde noget modstand blandt lodsejere, der kommer til at lægge jord til de kommende grundvandsparker.

- Selvfølgelig skal man kigge på kompensation og også ind i en jordfordelingsproces. Det er en del af det, vi i Morsø Kommune har lagt til grund for det. Kommunen skal være tovholder på en jordfordelingsproces, så de lodsejere der eventuelt mister noget, får noget, der er lige så godt. Hvis ikke man gjorde det, kom vi aldrig i mål med det her, siger han.

Udvalgsformanden understreger, at staten har pålagt alle kommuner opgaven med at etablere grundvandsparker. I første omgang har staten udpeget de store områder med særlige drikkevandsinteresser.

- De udpegninger, staten har lavet, er meget, meget store, og de skal selvfølgelig snævres ind, så det er de rigtige steder, vi etablerer grundvandsparkerne. Det er nemmere at lave den langtidsholdbare grundvandssikring i ganske få områder, end hvis vi skal gøre det ved alle vores vandværker i dag. Det ville være ekstremt mange hektar jord, der skulle tages ud en hel masse forskellige steder. Derfor er det bedre at koncentrere det lidt, siger udvalgsformanden.

Vivian Søndergaard, direktør for Morsø Forsyning, glæder sig over, at kommunen er klar til at spille med og inddrage jordfordeling som en mulighed for at hjælpe grundvandsparkerne på vej.

- Lige så altafgørende er det, at alle vandværkerne er med i, at vi står sammen om det her. Vi er trods alt en ø, og det der med at føre rør over på den anden side af fjorden er ikke rart. Vi er nødt til at tage det alvorligt og få beskyttet drikkevandet også til fremtidig brug, siger hun.

I regeringsgrundlaget for den nuværende regering står der, at staten vil have kortlagt 640.000 hektar, der i dag er udpeget som indsatsområder, med henblik på at beskytte drikkevandet. Vivian Søndergaard håber, at vandværkerne på Mors kan få gavn af det arbejde, så de måske sparer at lave nogle nærmere forundersøgelser af OSD-områderne selv.

- Men der ligger jo ikke rigtig noget konkret endnu, så det er også sin sag at skulle vente. Men lad os nu se, om ikke regeringen er klar til at komme med i spillet, inden vi er klar til at sætte rørene ned i jorden for at teste. Der er et stykke vej, inden vi kommer dertil.