Kendt Mors-kok lander nyt topjob

Siden 2017 har morsingboen Mette Dahlgaard stået i spidsen for restauranten Gemyse i Tivoli. Nu skifter hun hovedstaden ud med stort projekt på Falster

Mette Dahlgaard i aktion på hjemmebane i Nykøbing ved DM i Østersgastronomi under Østers- og Muslingepremieren i efteråret. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Mette Dahlgaard i aktion på hjemmebane i Nykøbing ved DM i Østersgastronomi under Østers- og Muslingepremieren i efteråret. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

NYKØBING:Kokken Mette Dahlgaard, der stammer fra Nykøbing og de senere år har slået sit navn fast på den gastronomiske scene herhjemme, skal have nyt job.

1. april tiltræder hun en stilling som gastronomisk direktør for Falsters Kyst, der driver traktørstedet Pomle Nakke, Hesnæs Havn Spisebord og Bageri og selskabslokalet Kongsnæs.

Læs eller genlæs Nordjyskes store portræt af kokken fra Mors her

I en pressemeddelelse fra den gastronomiske Falster-virksomhed står:

”Det er gået stærkt på kysten. Overvældende mange besøg, næsten lige så mange udfordringer med struktur, udvidelse og opbygning af kultur har kræver kræfter. Men det er også en dygtig kok og en af den unge generations mest spændende og erfarne ledere, vi nu sætter i stævnen.”

Med jobskiftet forlader Mette Dahlgaard København til fordel for Falster. Hun har siden 2017 stået i spidsen for Tivoli-restauranten Gemyse.

Efter endt bachelor i sundhed og ernæring begyndte Mette Dahlgaard, som produktudvikler hos Aarstiderne. I 2007 kom hun i kokkelære hos Bo Bech, der på det tidspunkt drev havde restaurant Paustian i København. Efter et ophold i New York blev hun udlært fra Søllerød Kro i 2010. Så fulgte fem år som køkkenchef på Geist på Kongens Nytorv i København.

Mette Dahlgaard kommer især til Falster med erfaringer fra det grønne køkken og vil bidrage med viden omkring udnyttelse af restauranternes økologiske marker ved Ellevang og Lammehave.

Selvom det grønne har førstepladsen i Dahlgaards hjerte, er hun ikke frelst og tilbereder gerne både kød og fisk. Men det er hendes overbevisning, at grøntsagerne smagsmæssigt kan mere end et stykke kød, og at vi skal tilbage til det, der var engang, hvor kødet oftest var tilbehør til grøntsagerne og ikke omvendt.

Mette Dahlgaard glæder sig ifølge pressemeddelelsen til at bebo Falster med sin mand Morten og parrets tre børn. De leder efter et godt sted at bo med udendørsarealer og god plads i en lade eller andre staldbygninger.

Læs om Mette Dahlgaards deltagelse ved DM i Østersgastronomi på hjemmebane på Mors i efteråret her

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.