Marker skal forvandles til strandenge

Foreløbigt har kommunen fået tilsagn om tilskud til at udarbejde en forundersøgelse for de to projekter.

Projektet, der omfatter Madsbjerg Enge landvindingslag, udgør på nuværende tidspunkt i processen cirka 47 hektar. Hvis det lavtliggende område tages ud af dyrkning, og vandstanden hæves, forventes det, at man kan reducere udledningen af CO2 med cirka 470 ton. Desuden vil der også være en mindre reduktion af udledningen af kvælstof til Limfjorden, fremgår det af teknik- og miljøudvalgets seneste dagsorden.

Det fremhæves også i dagsordenen, at projektet vil bidrage til en udvidelse af strandengsarealet ved Natura2000-området Mågerodde og Karby Odde. Arealet støder ikke direkte op til den del af Mågerodde, som ejes af Aage V. Jensen Naturfond, men ligger lidt syd for Spang Å.

Det andet område, Karby Strandenge, udgør cirka 13 hektar sydvest for Karby. Her regner man med, at det vil spare atmosfæren for cirka 150 ton CO2, hvis man ophører med at dyrke området.

Meiner Nørgaard (DF), formand for Udvalget for Teknik og Miljø:

- Man kan reducere CO2-udledningen rigtig meget ved at lade de her lavbundsjorder blive til naturarealer.

Det, vi har fået penge til, er at lave forundersøgelserne. Vi skal i gang med at lave de egentlige projekter, som så næstefter skal godkendes. Så skal vi bagefter søge om lov til at realisere dem. Det regner vi med at vi kan gøre om trekvart år, for der er vi færdige med at lave alle forundersøgelser.

Så går vi ind i en proces sammen med alle lodsejerne, og der kan helt sikkert også blive tale om noget jordfordeling, ligesom ved vådområderne. Om et år skulle vi gerne have et færdigt projekt klar, som vi kan sende en ansøgning til København om.

Det er afvandet engjord det her. Bagefter kommer det til at ligne strandengene, der er i området og som det grænser op til. Fra kommunal side håber vi, det lykkes.

Det er private lodsejere, der ejer arealerne. Jacob V. D. Bruun, projektleder for natur- og vådområdeprojekter i Morsø Kommune, oplyser, at lodsejerne er blevet kontaktet og er med på planerne.

Stadig uklare regler

Der har i løbet af i år været en del debat om reglerne for kompensation til de lodsejere, der lader jord indgå i lavbundsprojekter. I foråret gjorde 45 borgmestre i et brev til regeringen opmærksom på, at uklarhed om reglerne kan risikere at spænde ben for ambitionerne om at udtage i alt 100.000 hektar lavbundsjord landet over. Lodsejere, hvis arealer er udpeget som paragraf 3-områder, kan nemlig risikere ikke at få en krone i kompensation, hvis de lader arealet indgå i et lavbunds- eller vådområdeprojekt.

Ifølge Jacob V. D. Bruun er der stadig ingen afklaring på den problematik.

- Men vi forventer alle sammen, at der kommer en afklaring i løbet af vinteren i år, så vi til næste år kan rykke på, hvad end man afklarer.  Det, vi laver nu, er jo kun forundersøgelser, så hele erstatningsspørgsmålet kommer vi først til at diskutere med lodsejerne til foråret i forundersøgelserne og så igen i en eventuel realisering, siger han og tilføjer: 

- Det er dog begrænset, hvor meget paragraf 3-natur, der findes i de to områder, vi taler om.

Hvis projekterne realiseres, vil der blive tale om at lukke nogle dræn og stoppe nogle pumper. I et vist omfang kan der også blive tale om at stuve noget vand op for at opnå den ønskede effekt, men det er blandt andet det, forundersøgelserne skal kortlægge, oplyser projektlederen.