Coronavirus

Plejecenter lemper restriktioner

Alle coronatest fra de resterende beboere på Rolstruplund er negative og plejecenteret åbner nu for besøg for udvalgte pårørende

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret kl. 13:34

Beboere, pårørende og medarbejdere kan ånde lettet op, da de sidste test for coronaprøver er indløbet. De viste sig alle at være negative.

- Vi er glade og også lidt lettet over at få de negative svar. Det betyder, at vi nu kan lempe lidt og igen åbne for besøg for udvalgte nære pårørende, fortæller Henrik René Christensen, direktør Social, Sundhed og Beskæftigelse i Morsø Kommune.

Siden 21. november, hvor den første positive test blev konstateret på plejecenteret, har stedet været i øget beredskab, og der har været indført totalt besøgsforbud, hvor ingen har måtte besøge centeret udover medarbejdere.

Nu går Rolstruplund tilbage til det gældende besøgsforbud, hvilket indebærer at kun én udvalgt pårørende kan besøge centeret.

Besøgsforbuddet er nu ens på alle plejecentre på Mors og for Morsø Afklaringscenter. Besøgsforbuddet er påbudt af Styrelsen for Patientsikkerhed på baggrund af den seneste periodes høje smittetryk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden