Morsø

Svend klar til Kina-eventyr

Gode muligheder i eksport af stillehavsøsters, mener ejer af Glyngøre Shellfish, som får besøg af kinesisk tv-hold

Svend Bonde er ejer af Glyngøre Shellfish og ophavsmand til de fem skaldyrsfrimærker, som generalkonsul Nicolai Prytz får med hjem til Kina. 

Arkivfoto: Bo Lehm
Svend Bonde er ejer af Glyngøre Shellfish og ophavsmand til de fem skaldyrsfrimærker, som generalkonsul Nicolai Prytz får med hjem til Kina. Arkivfoto: Bo Lehm Bo Lehm

GLYNGØRE: Kineserne står nu klar med en håndsrækning til de danske skaldyrsproducenter.

For kineserne vil gerne spise de invasive stillehavsøsters, der i Kina betragtes som en delikatesse, men som lokalt udgør en trussel for skaldyrsfiskeriet i Limfjorden.

Den historie nåede via de sociale medier ud til 6,5 mio. kinesere. Og det er baggrunden for, at kinesisk tv-hold i dag besøger Glyngøre Shellfish for at lave en dokumentarfilm om stillehavsøsters i Limfjorden.

Besøget kan få betydning for eksport af skaldyr som helhed og branding af Limfjordsegnen, vurderer Svend Bonde, indehaver af Glyngøre Shellfish.

Den kinesiske delegation tæller i alt 20 mand og udover tv-holdet er den kinesiske østerskok "Uncle Oyster", som i løbet af dagen vil kokkerere med stillehavsøsters, og Nicolai Prytz, generalkonsul på den danske ambassade i Shanghai med i Glyngøre.

Gå til relaterede emner

Forsiden