Nordjylland

Myrer giver skadedyrsbekæmpere overarbejde

De små kryb giver usædvanlig stor travlhed hos skadedyrsfirmaer

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Opdateret kl. 07:48

NORDJYLLAND: Myrekryb kan ødelægge ferien for enhver - og interessen for at holde skadedyrene på afstand i sommerlandet er større end nogensinde. Det skriver DR Nordjylland.

Det mærkes hos NSS Miljø, der sælger skadesdyrsbekæmpelse i abonnement til sommerhusejere. Næsten 900 har på den vis sikret sig mod myrer, hvepse og andet kryb alene i Vendsyssel, fortæller indehaver Peter Ussing til DR Nordjylland.

Samme tendens mærkes hos kollegerne i Scan Kill, der i år har 10 års jubilæum som skadedyrsbekæmpere. Antallet af abonnements-kunder er også her næsten fordoblet.

Selvom myrerne nu myldrer frem fra deres bo og oversvømmer terrasser, så der bliver helt sort, så er der ikke kommet flere til i år.

- Det virker bare sådan, fordi vi selv lokker myrerne tæt på vore boliger, siger Peter Ussing fra NSS Miljø.

Alle husejere anlægger i dag terrasser ofte med store fliser, og netop herunder elsker myrerne at bygge deres bo.

- Samtidig er vi holdt op med at vande vore haver, og det giver perfekte betingelser for myrerne, der har det bedst i tør jord, forklarer Peter Ussing.

I øvrigt falder myresæsonen senere i år på grund af den våde og kolde maj. Af samme grund er vi heller ikke irriteret over hvepsene - endnu.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden