Når forårssolen skinner er det godt at gå en tur

Anne Marie Hasselbalch Rosenkilde (t.v.), leder af plejecentret, og Rigmor Jensen.Privatfoto
Anne Marie Hasselbalch Rosenkilde (t.v.), leder af plejecentret, og Rigmor Jensen.Privatfoto

Nu starter en ny Gå-Tur-Ven gruppe på Plejecentret i Pandrup. Når forårssolen skinner, er det dejligt at komme ud i den, og det er der mange beboere, der gerne vil. Selvfølgelig er der altaner og terrasser man kan komme ud på, men det er ikke det samme som at komme ud og gå en rigtig tur.

Rotary Club Pandrup har lavet stier og spændende beplantning i den fine lille skov bag plejecentret, og der er også mange andre gode steder at gå hen for de mest mobile beboere.

Men mange vil helst gå sammen med andre, og derfor inviteres der nu til informationsmøde mandag 20. marts kl. 10 på Plejecentret i Pandrup. Alle, der gerne vil vide mere om at blive frivillig Gå-Tur-Ven, er velkomne og det er helt uforpligtende at deltage.

Planen er, at der fremover vil blive gået tur på en fast ugedag.

Det er Røde Kors Besøgstjeneste i Pandrup og Pandrup Plejecenter, der arbejder sammen omkring den nye frivilliggruppe

Hvis du har lyst til at melde dig til som frivillig i den nye gruppe, kan du henvende dig til Rigmor Jensen tlf: 98881692 eller til Frivillighuset Jammerbugt tlf: 7257 9030 om formiddagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden