Narkomisbrug

Narkokørsel endte i træ

Vej i Nørresundby slog et sving - det gjorde bilisten ikke

Arkivfoto: Jesper Thomasen
Arkivfoto: Jesper Thomasen

NØRRESUNDBY: Turen endte brat, da en 21-årig mand søndag eftermiddag havde sat sig bag rattet på en personbil og kørte en tur i Nørresundby.

I Kirkegade slog vejen et sving, men bilisten fortsatte ligeud og ind i et træ.

Der blev ringet 112, og en ambulancen ankom hurtigt til stedet. Det samme gjorde en politipatrulje.

Det kunne snart konstateres, at den 21-årige ikke var kommet noget til. Skaderne på bilen var også ganske små. Men konsekvenserne er alligevel store for bilisten.

Ifølge døgnrapporten fra Nordjyllands Politi var han tydeligt påvirket af narko. Betjentene testede ham ved hjælp af et narkometer, og det slog ud for både hash og kokain.

Hvis resultatet bekræftes af en blodprøve, står den 21-årige til at miste kørekortet ubetinget.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden