Navn på omkommet er frigivet
Det er den 57-årige Leif Bylov Petersen, der natten til mandag omkom ved en brand i Hurup
Opdateret 29. december 2015 kl. 07:17
HURUP: Midt- og Vestjyllands Politi har netop frigivet navnet på den 57-årige mand, der natten til mandag omkom ved en brand i et hus på Ny Refsvej i Hurup.
Leif Bylov Petersen menes at være omkommet af en røgforgiftning, og politi og brandvæsen, der blev alarmeret om ilden i huset søndag ved 23.40-tiden, forsøgte forgæves at genoplive den 57-årige.
Politiets teknikere skal nu i gang med at undersøge brandårsagen.
De pårørende til den omkomne er underrettet, oplyser politiet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.