Nordjyder køber sommerhus tæt på hjemmet
Se her, hvor folk fra din by foretrækker at købe sommerhus
NORDJYLLAND: Har du for nylig købt sommerhus? Og bor du i Aalborg? Så ligger dit nye sommerhus nok i Pandrup.
Din by afslører nemlig, hvor du foretrækker at købe sommerhus. Eksempelvis foretrækker godt en fjerdeldel af sommerhuskøberne fra Aalborg at tilbringe sommeren i Pandrup.
Og bor du i Tårs, så er det næsten sikkert, at dit nye sommerhus ligger i Hjørring. Hele 77 procent af sommerhuskøberne fra Tårs foretrækker nemlig Hjørring.
Tallene viser også, at mange nordjyder vælger et sommerhus tæt på byen, hvor de bor.
Se her, hvor folk fra din by foretrækker at købe sommerhus:
Tårs: 77 procent foretrækker Hjørring
Vodskov: 56 procent foretrækker Hals
Dronninglund: 51 procent foretrækker Sæby
Terndrup: 50 procent foretrækker Hadsund
Aalestrup: 43 procent foretrækker Farsø
Hobro: 41 procent procent foretrækker Hadsund
Vadum: 41 procent procent foretrækker Hals
Mariager: 40 procent foretrækker Hadsund
Pandrup: 35 procent foretrækker Blokhus
Aars: 32 procent foretrækker Farsø
Sindal: 32 procent foretrækker Hjørring
Nørager: 30 procent foretrækker Hadsund
Skørping: 30 procent foretrækker Hals
Nørresundby: 29 procent foretrækker Blokhus
Nykøbing Mors: 28 procent foretrækker Thisted
Brønderslev: 27 procent foretrækker Hals
Aalborg: 26 procent foretrækker Pandrup
Boliga skriver, at statistikken er lavet ved at sammenholde tinglyste salg i sommerhusområderne med ejernes folkeregisteradresse. Der er trukket tal for de seneste tre år og kun postdistrikter, hvor minimum 20 indbyggere har foretaget et sommerhuskøb, er med i statistikken.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.