50 mio. for ingenting?

139 stemmer for og 30 imod rigsretssag, der meget nemt kan fortolkes som politisk drilleri

- Man kan slå sig, hvis man står fast, men vi svigter, hvis vi bøjer os.

Så er det sagt. Af tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i Folketinget i går.

Ganske som ventet bliver hun stillet for en rigsretssag - den sjette siden Rigsretten blev oprettet i 1849. Og den første siden den såkaldte tamilsag fra 1987-95.

Nej-stemmer fra Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, otte medlemmer fra Venstre samt løsgængeren Lars Løkke Rasmussen gjorde ikke det store for det endelige udfald (med 139 stemmer for og 30 stemmer mod at føre en rigsretssag).

Forud for afstemningen gik en tre timer lang - til tider endog meget lang - meningsudveksling, der ikke gjorde meget fra eller til.

Tværtimod havde den det med at forsvinde ned ad alle mulige sideveje. Gensidige motivfortolkninger, blandede beskyldninger og politiske drillerier. Undervejs blev der trukket paralleller til og draget sammenligninger med andre ministre, der i tidens løb er blevet taget i at have en lidt for løs tilgang til sandheden.

Og på det helt personlige plan blev det over for et medlem af Enhedslisten problematiseret, at partiet har så travlt med, at lov er lov, og lov skal holdes (og derfor må man anstændigvis gribe til rigsretssag), når det pågældende medlem selv tidligere har modtaget en dom for noget kriminelt. Som folketingsmedlem Jan E. Jørgensen (V) på et tidspunkt knastørt konstaterede på Twitter: ”Lige nu diskuterer vi i folketingssalen, hvilket parti der har det største antal kriminelle. Det skal nok hjælpe på politikerleden”.

Én af flere begrundelser for ikke at stemme for en rigsretssag lyder, at den næppe fører til domfældelse - og skulle det endelig ske, havner afgørelsen i den milde ende. I en sag, hvor et flertal i Folketinget til overflod mener, at Inger Støjberg rent politisk har handlet korrekt i sin håndtering af barnebrude, men til gengæld rent juridisk har handlet forkert/ulovligt.

Måske skulle det i tide være handlet af med en meget stor næse i stedet for som nu at fyre op under en rigsretssag til skønsmæssigt 50 millioner kroner - en rigsretssag, der involverer 15 ud af 18 højesteretsdommere, og som kan risikere at ende i ingen verdens ting.

Læren af rigsretssagen kan meget vel være rent administrativ, altså at man kunne overveje at oprette et forfatningsråd eller en forfatningsdomstol, der kan håndtere tilsvarende sager - til forskel fra nu, hvor denne rigsretssag uhyre nemt kan fortolkes som en slags politisk drilleri over for en forhenværende udlændinge- og integrationsminister fra et oppositionsparti, der i forvejen er tvunget ganske alvorligt i knæ.

For hvis andre ministre på tilsvarende vis gribes i vildledning og løgn, hvor mange politisk motiverede rigsretssager kan vi så se frem til?

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden