750 millioner kroner på kontoen: Så siger du da jobbet op - eller gør du?

Hvis du har spillet Eurojackpot og fredag aften står med hele puljen på 750 millioner kroner mellem hænderne, behøver du aldrig at arbejde mere i dit liv. Men vil du gå hjemme og dandere den? Det giver en ny undersøgelse svaret på.

Med 750 svimlende millioner på kontoen, behøver du aldrig gå på arbejde igen. (Genrefoto)
Med 750 svimlende millioner på kontoen, behøver du aldrig gå på arbejde igen. (Genrefoto) Foto: Torben Hansen

Med helt ubegribelige 750.000.000 kroner i puljen i Eurojackpot i aften er der én ting, der er sikkert: Vinderen af førstepræmiepuljen behøver aldrig nogensinde mere at gå på arbejde.

Men faktisk er det langt fra alle, der har tænkt sig at stoppe med at arbejde, hvis de vandt den store gevinst, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse. Faktisk ville næsten syv ud af 10 danskere fortsætte med arbejdet i forskellig grad.

Det viser en undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af Danske Spil.

På spørgsmålet: 'Ville du stoppe med at arbejde, hvis du vandt den store gevinst?' svarer 23 procent 'ja', mens otte procent svarer 'ved ikke'. Tilbage er 69 procent, som ville arbejde troligt videre.

Heraf ville 23 procent ikke sige op, 36 procent ville fortsætte, men arbejde mindre. 10 procent ville arbejde med noget andet.

Om man vælger at fortsætte med at arbejde eller ej, kan det være en stor omvæltning at vinde en gevinst af den gigantiske størrelse, som er i spil i aftenens Eurojackpot.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden