Kriminalitet

49-årig fængslet efter knivstikkeri: Følte sig chikaneret af ældre nabo

Den 49-årige erkendte sig skyldig i grov vold, men nægter at have haft til hensigt at dræbe den 89-årige kvinde

Arkivfoto: Hans Ravn

Opdateret kl. 16:24

En 49-årig mand blev søndag formiddag varetægtsfængslet frem til 7. juni ved fremstilling i et grundlovsforhør i Retten i Hjørring.

Det fortæller anklager Søren Riis Andersen.

Ved grundlovsforhøret var manden sigtet for forsøg på manddrab, efter at han lørdag formiddag stak en person i naboopgangen, en 89-årig kvinde, i venstre side af brystet med en kniv.

Knivstikkeriet skete på Bondropsgade i Nørresundby lørdag formiddag, og manden blev efterfølgende anholdt. 

Retten mente dog, at der ikke var tale om forsøg på manddrab, men at der var en særligt bestyrket mistanke om grov vold, og det er også på den baggrund, at han er blevet varetægtsfængslet. 

Der blev i øvrigt afsagt en kendelse om, at den sigtede skal mentalundersøges.

Følte sig chikaneret og dårligt behandlet 

Den 49-årige erkendte sig skyldig i at have stukket kvinden, men nægtede at have haft til hensigt at slå hende ihjel.

Ved grundlovsforhøret forklarede han selv, at han i længere tid havde følt sig chikaneret og dårligt behandlet af kvinden.

- Han erkendte, at han havde stukket hende, og at han var gal på hende på grund af nogle tidligere episoder. Han følte sig chikaneret af hende, og så tog han en kniv, gik over til hende og stak hende med den kniv, siger anklager Søren Riis Andersen om den 49-årige mands egen forklaring.

Den 49-årige kærede ikke kendelsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden