Årelang strid om Rebild Bakker - nu er der sat punktum

REBILD:Gennem flere år har de idylliske Rebild Bakker været skueplads for en langvarig strid mellem Naturstyrelsen og flere biodiversitets-forkæmpere om hvordan bakkernes natur sikres bedst muligt.

Forskellige tolkninger af bestemmelserne for Natura 2000-områderne, som er et europæisk netværk af naturområder, der beskyttes gennem et EU-direktiv, har her spillet en afgørende rolle, men nu slår Helle Pilsgaard, der er kontorchef for Miljøstyrelsens kontor for Arter og Naturbeskyttelse fast, at Naturstyrelsen fortolker Natura 2000 bestemmelserne korrekt, når Naturstyrelsen kun måler bakkernes naturstilstand ud fra naturtypen ”tør hede”, hvor bakkernes natur er i god bevaringsstatus.

- Bestemmelserne i Natura 2000 tager sigte på at beskytte den naturtype og de arter, der er på udpegningsgrundlaget. Eftersom grundlaget for udpegningen af Rebild Bakker til et Natura 2000 område er at bevare naturtypen ”tør hede”, skal formålet med forvaltningen af området være at naturtypen ”tør hede” har eller opnår en gunstig bevaringsstatus, forklarer Helle Pilsgaard.

Der er derfor ikke tale om, at det enkelte Natura 2000-område generelt skal have en så høj biodiversitet som muligt, men om at Natura 2000-områderne tilsammen skal sikre en høj biodiversitet og at det enkelte Natura 2000-område skal have en høj bevaringsstatus.

Samlet set sikres biodiversiteten i Danmark og EU bedst, hvis alle de forskellige naturtyper i Danmark og Europa er repræsenteret i netværket af Natura 2000 områder og såfremt de naturligvis også er i gunstig bevaringsstatus ud fra præcis den naturtype og dermed den biotop, de skal bedømmes efter. Nogle Natura 2000- områder skal beskytte ”tør hede”, andre skal sikre ”våd hede” og atter andre igen skal sikre strandenge, ferske enge og så videre.

Får eller ej

Naturstyrelsen har gennem mange år benyttet får til græsning i bakkerne samt maskiner til bekæmpelse af ørnebregner - en praksis, der er blevet skarpt kritiseret i såvel NORDJYSKE som i Altinget og på de sociale medier af bl.a. biolog Anders Horsten og forfatter Rune Engelbreth Larsen.

Får fremmer lyngen og dermed ifølge Naturstyrelsen også naturtypen ”tør hede”. Desuden er får nemme at omgås for publikum i det landskendte bakkedrag, der besøges af 350.000 mennesker om året og som desuden også huser de årlige Rebild fester med tusinder af mennesker på den amerikanske uafhængighedsdag 4. juli. Desuden giver får mindre erosion og dermed mindre mudderælte i de stejle slugter mellem bakkerne, hvor der færdes mange mennesker.

Men Naturstyrelsens brug af får svarer i praksis til at Naturstyrelsen ”dyrker” lyng, mener de kritiske biodiversitetsforkæmpere, der mener, at det ikke er godt nok kun at bedømme bakkernes natur ud fra naturtypen ”tør hede”.

Når den blomstrende lyng netop nu lyser op med et flot lilla skær hen over de lyngklædte bakker, er det på bekostning af andre arter blomster og insekter. ”Bagsiden” af det blomstrende lyngtæppe er derfor en mindre artsrigdom og en fattigere biodiversitet i bakkerne, påpeger kritikerne. Biodiversitetsforkæmperne vil derfor have flokke af heste og kreaturer til at græsse i bakkerne fremfor får. Dermed vil lyngen ikke blive fremmet på samme måde som med får, og det vil give plads til et rigere blomsterflor og flere arter insekter.

Museumslandskab

Rebild Bakker blev opkøbt af en gruppe dansk-amerikanere organiseret i Rebildselskabet med Max Henius i spidsen og i 1912 foræret til staten på betingelse af, at staten skulle bevare det fattige hedelandskab, som de var udvandret fra, og at Rebildskabet skulle have lov til at fejre den amerikanske uafhængighedsdag hvert år den 4. juli - de såkaldte Rebildfester, der stadig samler flere tusinde deltagere.

Det kendte bakkedrag har været fredet i mange år. I den seneste fredningskendelse lægges der vægt på at man både skal beskytte bakkernes naturhistoriske og kulturhistoriske værdi.

Her har bl.a. Rune Engelbreth Larsen været fortaler for, at Natura 2000-reglerne er en stærkere beskyttelse end fredningskendelsen og derfor bør ”trumfe” fredningskendelsen, men det er en forenkling, mener Helle Pilsgaard.

- Det er rigtigt, at de nationale regler ikke må modarbejde Natura 2000 beskyttelsen, men juridisk set er en fredningskendelse en anden slags beskyttelse end Natura 2000, siger Helle Pilsgaard.