Afgørende håndsrækning til sygehusvæsen i knæ

Der er stadig brug for at opgør med de strukturer, der omgiver sundheds- og omsorgsfagene, lyder vurderingen fra lederskribent

Selvom vi formegentligt ikke kommer til at se sygeplejerskerne strejke ude foran sygehusene de næste uger eller måneder, løser den ekstra pose penge dog ikke problemerne på lang sigt. Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Ingen kan være i tvivl om, at vores sygehusvæsen er hårdt presset. Og nu er der heldigvis en saltvandsindsprøjtning på vej.

Gennem den seneste tid har Nordjyske beskrevet, hvordan flere og flere operationer og aftaler på de nordjyske sygehuse aflyses - dels på grund af en stigning i antallet af indlagte corona-patienter. De nordjyske sygeplejersker flygter fra jobbet, hvor især akutmodtagelsen på Aalborg Universitetshospital er hårdt ramt. Her har flere end 35 sygeplejersker sagt op i år, hvilket udgør omkring halvdelen af den fulde sygeplejerskestab på afdelingen. Regionen dækker huller i vagtplanen med vikarer, og det løber op i en ekstraregning på syv millioner kroner set i forhold til 2020.

Derfor er det rigtig gode nyheder, at der tilføres en ekstra milliard kroner til sundhedsvæsenet i 2022. Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne er blevet enige om at afsætte de ekstra penge.

Det er en afgørende håndsrækning til et sygehusvæsen i knæ, og det lægger muligvis en dæmper på den meget pressede situation i sygehusvæsenet - i hvert fald for en stund.

Regionerne får selv lov til at fordele pengene i dialog med de faglige organisationer. Nu venter de hårde forhandlinger. For hvor mange midler skal hver enkelt faggruppe tildeles? I valgkampen op til regionsrådsvalget stod det dog klart, at der var bred politisk vilje til at give de nordjyske sygeplejersker en håndsrækning - især hvis pengene kom fra Christiansborg. Her bliver forhandlingsopgaven nok mere vanskelig for nogle af de andre faggrupper - som portører og læger.

Selvom vi formentligt ikke kommer til at se sygeplejerskerne strejke ude foran sygehusene de næste uger eller måneder, er både sundhedspersonale og politikere dog enige om, de ekstra penge ikke løser problemerne på lang sigt. Sygeplejerskerne vil stadig holde fast i deres krav om en højere grundløn og bedre arbejdsvilkår. Der er stadig brug for at opgør med de strukturer, der omgiver sundheds- og omsorgsfagene.

Især mængden af dokumentation og bureaukrati er et problem, som skal håndteres.

- Skal jeg vælge at give patienten væske, eller skal jeg vælge at dokumentere at jeg gør det. Der er ikke tid til begge dele. Skal jeg redde min egen røv, vinder dokumentationen, lød det fra akutsygeplejerske og tillidsrepæsentant Tanja Rejmer Hammer under et af Nordjyskes vælgermøder under valgkampen.

Den ekstra milliard kroner er et vigtigt plaster på såret nu og her for at imødekomme et sygehusvæsen i knæ, men de strukturelle problemer stikker dybere.