Mens Socialdemokratiet står fast, har Venstre siden trukket i land, og det forstår man godt, når man tænker på de mange gode ting, som praktikantordningen har bidraget med gennem årene.

For 20 år siden var det praktikanter fra Rumænien og andre østeuropæiske lande, der kom til Danmark som en del af praktikantordningen. Dem er der ikke mange af i dag.

For sandheden er, at mange af de tidligere rumænske praktikanter nu har deres egne landbrug i hjemlandet og er med til at udvikle landbruget der. Der er selvfølgelig flere grunde til, at landbruget i Rumænien er et helt andet sted nu. En af dem er dog, at vi har turdet lære fra os her i Danmark. Det kan vi godt være stolte af.

Men siden Politiken i januar problematiserede, at et stort antal praktikanter i dag kommer fra Uganda og andre afrikanske lande, er stemningen vendt, og politikere på begge fløje vil have ordningen lukket ned.

Praktikanternes løn

En af ankerne er praktikanternes løn. En praktikant fra Uganda, der kommer til Danmark for at arbejde i halvandet år, får som udgangspunkt en startløn på 79 kroner i timen. Hvad Politiken dog undlader at fortælle er, at startlønnen er præcis den samme for danske elever.

I begge tilfælde starter lønnen på 79 kroner og stiger derefter til 92 kroner, hvis man er under 25 år. 107 kroner i timen, hvis man er over 25 år. Det er overenskomstvilkår, som 3F har fastsat med arbejdsgiverne.

Vi skal ikke have udenlandske unge til Danmark uden, at kvalifikationer og papirarbejde er i orden. Og vi skal heller ikke have sager, hvor praktikanter kommer til Danmark for efterfølgende at skulle betale en stor del af deres løn tilbage til ublu rekrutteringsbureauer.

Der må politikere og myndigheder stramme op, for det er der ingen, der er interesserede i. Heller ikke landmændene. Men når det kommer til lønnen, er det under alle omstændigheder svært at se, hvad det løser at lukke praktikantordningen. Noget man kan gøre, er imidlertid at se på lønniveauet efter endt praktik.

Et alternativ til at have mange praktikanter i landbruget er nemlig, at vi holder på de dygtigste praktikanter og tilbyder dem et job på fuldtid i Danmark efter praktikperioden.

Virker besynderligt

Som reglerne er i dag, skal arbejdstagere uden for EU/EØS have en startløn på minimum 34.000 kroner, hvilket er væsentligt højere end det, en dansk medarbejder står til at få efter endt uddannelse. For en dansk medarbejder ligger startlønnen på 27.000-28.000 kroner.

Reglerne om minimumsløn er ikke lavet for at sikre gode arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft, men for at holde arbejdskraft fra tredjeverdenslande ude af det danske arbejdsmarked.

Mens man råber højt om lønniveauet for udenlandske praktikanter, som i virkeligheden er den samme som for danske praktikanter, har man altså nogle regler, der gør det næsten umuligt for de samme praktikanter at få et fuldtidsarbejde i Danmark bagefter.

Det virker besynderligt. Faktum er, at praktikantordningen er svær at undvære. Både fordi den bidrager til udvikling af landbruget i resten af verden, men også fordi vi har brug for udenlandsk arbejdskraft her, hvis vi fortsat ønsker en stærk fødevareproduktion i Danmark.

Derfor skal politikerne tænke sig godt om, inden de i valgkampens hede får lagt ordningen i graven.