Ildebrand

112-alarm fra stort motionscenter

Crossfit-center i Frederikshavn fyldt med røg

Røgdykkere blev sendt ind i motionscentret.
Røgdykkere blev sendt ind i motionscentret. Arkivfoto: Martél Andersen

Opdateret kl. 08:06

Motionscenteret CrossFit Frederikshavn på Knivholtvej i Frederikshavn blev ramt af brand tidlig tirsdag morgen.

Nordjyllands Beredskab blev alarmeret kl. 05.41, efter en person havde opdaget røg inde i det store motionscenter.

Røgdykkere blev sendt ind, og de konstaterede, at brand i en el-tavle i et omklædningsrum var årsag til den kraftige røgudvikling.

Ilden blev hurtigt slukket og havde ikke nået at forvolde større skader.

Til gengæld er der røgskader i det store motionscenter. Nu er skadeservice tilkaldt.

- Der vil gå flere timer, før centret kan genåbne, vurderer indsatsleder Thomas Boelt fra Nordjyllands Beredskab.

- Branden kunne have udviklet sig alvorligt, men ved en hurtig og lille indsats fik vi det stoppet, tilføjer indsatslederen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden