Bærerdygtigt Landbrug: Landbrug & Fødevarer skulle aldrig have skrevet under på boringsnært BNBO-aftalen
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Nu hvor valgkampen er overstået, og stormen i glasset med vand har lagt sig, håber jeg politikerne bruger tid på at sætte sig ind i fagligheden og videnskaben, og træffer en ansvarlig beslutning i forhold til at sikre en sammenhængende beskyttelse af fremtidens drikkevand.
Vores gode drikkevand er for værdifuldt til at ofre på symbolpolitikkens alter med et nationalt sprøjteforbud. Landbrug & Fødevarer skulle aldrig have skrevet under på boringsnært beskyttelsesområde-aftalen (BNBO-aftalen) i 2019.
Med aftalen accepterede Landbrug & Fødevarer præmissen, at landbrugets dyrkningsflade udgør en risiko for drikkevandet. Landbrug & Fødevarer ville please politikerne, og BNBO var jo kun mindre arealer.
Men lige præcis med den underskrift åbnede Landbrug & Fødevarer for sprøjteforbud og gødningsrestriktioner på langt større arealer. Landbrug & Fødevarer er kravlet op i et træ, som det er umuligt at komme ned fra. Desværre.
Bæredygtigt Landbrug har hele tiden advaret mod at indgå frivillige aftaler i BNBO, da der ikke er sammenhæng mellem det, man vil beskytte (grundvandet), og det man vil beskytte mod (landbrugets pesticider). I 20 år er ikke én eneste drikkevandsboring sløjfet grundet landbrugets anvendelse af godkendte pesticider på dyrkningsfladen.
Landbrug & Fødevarer derimod arbejdede aktivt for frivillige aftaler og holdt tilmed kurser for lokale rådgivere i, hvordan de kunne bistå landmænd med at indgå aftaler med kommuner og vandværker. Det er beskæmmende, at Landbrug & Fødevarer har bidraget til potentielt at ofre 160.000 hektar god landbrugsjord på symbolpolitikkens alter.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.