Bekymring - med hvilke grunde?

Rigsfællesskabet har været et tema på landets vigtigste talerstol igennem mange år, også så sent som i foråret, hvor en redegørelse om rigsfællesskabet 2023 lagde til grund for debatten i Folketingssalen umiddelbart inden sommerferien.

STATSMINISTER Mette Frederiksens perspektiver og spørgsmål var bl.a. ”Er Grønland på vej ud af rigsfællesskabet? I givet fald hvornår? Hvordan skal samarbejdet være med Danmark i fremtiden? Hvad med økonomien, velfærden, sundheden, sikkerheden, beredskabet, de internationale interesser i Arktis? Det er alle sammen spørgsmål, der er relevante, …, som er en grønlandsk debat. Det er ikke en dansk debat i vores øjne.”

KAN OG skal der skelnes mellem knaphuller og røvhuller, og hvilke muligheder og udfordringer, for hvis perspektiver, opstår der bekymringer om fremtiden? 

Det er alle sammen undring, jeg har spekuleret på hen over sommeren.

SIKKERHEDSPOLITIKKEN for et lille demokratisk land som Danmark rammes ind, som et vigtigt Arktisk, internationalt, Nordatlantisk og dermed et nationalt anlæggende for den geopolitiske arena, og bruges som forhandlingsgenstand for et forsvarsforlig.

NÅR DET ikke er en dansk debat, men en grønlandsk debat, hvordan kan det så være, at jeg som grønlænder krummer tæer og skærer ansigt, når nogle af mine landsmænd statistisk set oplever og gennemgår minoritetsbehandling i det ganske land af danskerne – alle kan selvfølgelig ikke redes over én kam – men oplevelsen af at blive lagt nederst i bunden af bunken af ansøgninger til en bolig, et drømmejob eller et studie, får mig til at klø mig selv i nakken, derfor har jeg spekuleret meget over sommeren om, hvordan fremtidens muligheder og udfordringer kan være med til skabe rum for accept og respekt af hinanden, uanset farve, sprog, væremåde og vaner.

LIGESOM statsministeren indledte bagfra med at tale om geopolitik i debatten, vil jeg også prøve at starte bagfra – altså om studier – det er jo ved at være den tid på året, hvor rusturene starter, deriblandt en del nytilkomne grønlændere, der har rejst flere tusinde kilometer fra deres vante golde grønlandske natur og kultur for at studere. 

Deres rejse, både fysisk som psykisk, har været lang og krævende. 

Nogle rejser første gang væk fra Grønland, hvor andre måske har været andre steder i verden, og har mødt og oplevet et andet kulturelt møde. Det gør det ikke nødvendigvis lettere at have mødt en anden kultur, når man forlader sit hjemland, men måske giver det andre muligheder for at integrere sig i et ”nyt” land som Danmark.

FOR AT lette en studiestart langt væk fra sit eget hjem, er det vigtigt at skabe trygge rammer, inden alle rusturene løber af stablen, det kræver en del logistik og planlægning (det kræver tid og ressourcer = penge), for hvem kan fylde en del, når éns hjem skal pakkes ned og transporteres over Atlanterhavet - en transporttid på mindst syv døgn - for derefter at blive opbevaret på et lager, inden det kan udleveres til den nye Studiebolig, ”bare for at studere”. 

Inden containeren med den korte livshistorie kan pakkes ud, skal der sikres kontakt, boligkontrakt og bekræftelse med forskellige myndigheder og organisationer. Det hele startede med et optagelsesbrev fra en dansk uddannelsesinstitution – en mulighed med udfordringer, fyldt med bekymringer om en (u)sikker fremtid – fra hvis og hvilke perspektiver og målsætninger?

I FORHOLD til studieboliger har Det Grønlandske Hus i Aalborg indgået en aftale med Himmerlands Boligforening om garanterede 10 et-to-værelses studieboliger i Idrætsbyen, til nytilkomne førsteårs studerende fra Grønland, startende fra i år – Aalborg Byråd godkendte forslaget i starten af året, hvilket falder i god tråd med Aalborg Kommunes forskellige politiske strategier, om særlige indsatser for herboende grønlændere (en tilfældighed eller listig politisk bevågenhed?).

Det lader jeg lige andre om at danne sig en holdning til. Aftalen vil være med til at skabe trygge (fysiske og geografiske) rammer og ”lettere” opstart på et studie, muligheder fyldt med udfordringer, som muligvis vil danne grundlag en oprigtig nysgerrighed for og om hinanden, ud fra et historisk eller moderne perspektiv.

HVAD ER det så, der ligger til grund for nutidige bekymringer om fremtiden, i forhold til den (geo)politiske arena? 

Der er trods alt flere tusinde kvadratkilometer Atlanterhav og tre lande der samler Rigsfællesskabet, der har en meget lang historie sammen, som måske burde skrives om på ny af den næste generations rigsfællesskabsborger. 

Til omskrivning af rigsfællesskabet vil kræve oprigtig nysgerrighed, accept og respekt af hinandens forskellige perspektiver, uanset nuancer, sprog, væremåder og vaner. 

Mange af de nye studerende vil måske også opleve rusturene angstprovokerende på grund af mødet med det fremmede og (u)sikre studieliv (flere tusinde kilometer væk hjemmefra). 

Det er den sikre nutidige grund til bekymring om fremtiden!