Vandreture i Nordjylland

Bjergbestigning på nordjysk: Den jyske ås gemmer regionens højeste tinde

Vor vandrende medarbejder på Tour de Nordjylland: I dag gælder det Dronninglund Storskov

11
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En tur rundt om Sømosen skal man ikke snyde sig selv for, når man kommer til Dronninglund Storskov. Et smukt sted, der i gamle dage angiveligt var vinterbopæl for gøglere, tatere og andet godtfolk. Foto: Lars Pauli

Nu kan jeg skimte toppen, og med opbydelsen af mine sidste kraftreserver og med hvæsende vejrtrækning af den tynde luft slæber jeg mig de sidste meter...

Nej, det er gas.

Nordjylland rundt på gåben

NORDJYSKE har snøret vandrestøvlerne og travet Nordjylland tyndt fra Skagen til Mariager Fjord og fra Agger til Læsø. Vi har besøgt alle 11 nordjyske kommuner og giver hen over sommeren tips til lidt længere vandreture.

Knøsen i Dronninglund Storskov er ikke Mount Everest, men der er alligevel en sær tilfredsstillelse i at bestige det højeste punkt i Nordjylland. Svimlende 136 meter over havets overflade. Faktisk er der en hjemmeside, bestigbjerge.dk, der helt uden selvironi dyrker ”bjergbestigning” i Danmark, og her en Knøsen selvfølgelig med.

Nordjyllands højeste punkt, Knøsen, gør ikke meget væsen af sig. Privatfoto

Nordjyllands højeste punkt, Knøsen, gør ikke meget væsen af sig. Privatfoto

Når det så er sagt, og grinet er tørret af fjæset, så er det faktisk ganske strabadserende at vade rundt i Dronninglund Storskov. Som den ligger der og breder sig henover den jyske ås, er der ikke meget, der går ligeud. Så hvis målet er at få pulsen op og ømme ben, så er dette stedet at udfordre sig selv.

Når man nu er kommet til Dronninglund Kunstcenter, kan man jo tage en runde i parken og se på - ja, kunst. ”Corona” hedder denne såmænd. Privatfoto

Når man nu er kommet til Dronninglund Kunstcenter, kan man jo tage en runde i parken og se på - ja, kunst. ”Corona” hedder denne såmænd. Privatfoto

Jeg vælger at starte min tur ved Dronninglund Kunstcenter, og det skal siden vise sig at være en fejl. Der er ganske vist en fin tur i det åbne land ad Hærvejen op til storskoven, men da jeg skal påbegynde tilbageturen, har jeg allerede 20 kilometer i benene, så enten skal jeg zigzagge tilbage ad stier og markveje med risiko for at lægge 10 kilometer oveni, eller også skal jeg gå den direkte vej ad Kirkevej, hvilket betyder fire kilometer på asfalt.

Jeg vælger det sidste for at få det overstået.

Sømosen set fra jordhøjde. Privatfoto

Sømosen set fra jordhøjde. Privatfoto

Men tilbage til starten, hvor jeg vælger at aktivere Hærvejsrutens app på min telefon som supplement til mit medbragte kort og skiltene på ruten. Det ender med at forvirre mere end at oplyse, for pludselig er der skilte med Hærvejens symbol, som viser en anden vej end app’en. Jeg vælger at følge skiltene og når via Sømosen ind i skoven og videre nordpå.

Min plan er at vende om, når jeg når motorvejen, men da jeg når frem til Dorfgade, synes jeg allerede, jeg har gået langt, og jeg mangler stadig ”bjergbestigningen” til slut. Så jeg laver en sløjfe nord om Dorfgade og vender snuden mod syd.

Dogmer

Vandreruterne er valgt ud fra følgende dogmer:

Turene er forholdsvis lange - som udgangspunkt omkring 20 km, hvilket betyder, at de kan tilbagelægges på 4-6 timer.

Alle er rundture - dvs. de starter og slutter samme sted - oftest ved en parkeringsplads, hvor bilen kan efterlades.

Af hensyn til oplevelsesværdien har vi forsøgt at undgå, at samme strækning tilbagelægges flere gange.

Som udgangspunkt går turene ad stier og grusveje. Trafikerede veje er så vidt, det har været muligt, undgået.

Nogle ruter er afmærkede, andre ikke. Ofte er flere afmærkede ruter kombineret. Men det er altid tilrådeligt at medbringe kort/app med den planlagte rute.

For ikke at gå tilbage i samme spor tyr jeg igen til Hærvejs-app’en, og den viser sig her at være et glimrende redskab til at finde vej uden skiltehjælp. Stier og skovveje er der masser af, men for at være sikker på, at jeg holder retningen, gør jeg flittigt brug af app’en. På et tidspunkt mister jeg netforbindelsen men gætter heldigvis nogenlunde rigtigt og finder snart de afmærkede ruter i den sydlige ende af skoven.

Et af hærens mange - nu nedlagte - ammunitionsmagasiner, der ligger strøet ud over storskoven. Privatfoto

Et af hærens mange - nu nedlagte - ammunitionsmagasiner, der ligger strøet ud over storskoven. Privatfoto

Her kan man i princippet bevæge sig rundt på må og få uden at fare vild. Jeg går nogenlunde målrettet efter Knøsen og overraskes over, at der ikke er gjort mere stads ud af dette nordjyske højdepunkt. Andre steder ville man have fældet en masse træer og bygget et ishus, men Knøsen er bare en gammel gravhøj inde i skoven, og det, man på afstand tror, er en mindesten på toppen, viser sig at være en stolpe med et skilt, der fortæller, at højden er fredet, og at man ikke må tænde ild.

Man kan næsten bilde sig selv ind, at man selv har opdaget Knøsen, Og det er ganske befriende.

Herfra tager jeg et par ture op og ned ad de stejle skrænter, hvilket jeg siden fortryder. For som det allerede er fremgået, er der lang vej tilbage til start.

Vandretur i Dronninglund Storskov


Grafik: Vandretur i Dronninglund Storskov
Kortdata © Openstreetmap-bidragydere. Grafik: Christian Made Hagelskjær

Dronninglund Storskov

Turens længde: 24 km - en del af ruten er afmærket.

Forslag til start og mål: P-plads ved Sømosen.

Mere info og kort over området: visitbroenderslev.dk

Download evt. Hærvejens app til telefonen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.