Data drukner: Ikke til gavn for vandmiljøet

Ja, det er et ganske interessant spørgsmål i disse tider, hvor klima og miljø for alvor er på dagsordenen med skærpede krav, handleplaner og udgifter i millionklassen. Men desværre er det også spørgsmål, det kan være særdeles svært, om ikke umuligt at få et godt og præcist svar på.

Det fandt NORDJYSKE’s journalist Andreas K. Wielandt ud af, da han satte sig for at undersøge, hvordan Mariager Fjord egentlig har det. Det viste sig nemlig, at interesserede borgere, landmænd med dyrkning tæt på berørte områder, politikere og journalister med interesse for udviklingen i vandmiljøet stort set kommer på en umulig opgave, hvis de forsøger at få indsigt i tal og analyser for konkrete vandområder. Data om mængden af eksempelvis ålegræs, algeforekomster, vandets klarhed og fisk og bunddyr formidles stort set kun i generelle termer på gennemsnittet for hele landet.

Flemming Gertz, chefkonsulent hos SEGES, videncenter for landbruget, fastslår, at formidlingen af de interessante data via brugbare offentlige lokale rapporter er gået tabt i forbindelse med nedlæggelsen af amterne i 2007. Kommunerne er for små til at foretage analysearbejdet, der i stedet er overgået til Miljøstyrelsen, som dog er for overordnet i forhold til at formidle lokalt: ”Et formidlingsmæssigt sort hul,” lyder konklusionen fra Flemming Gertz.

Udviklingen minder mest af alt om noget fra det legendariske ”Omvendtslev”, som var en del af børneprogrammerne på TV tilbage i 1970’erne - her var alt i byen, som navnet antyder, vendt på hovedet. For vi er i en situation, hvor viden om miljø og muligheden for at teste det næppe har været bedre. Vi er i en situation, hvor netop indsatsen for og opmærksomheden omkring vores klima og miljø næppe har været større. Vi er i en situation, hvor EU stiller store krav til at forbedre vandmiljøet, og der skal ligge nationale og lokale planer for indsatsen. Og vi er i en situation, hvor erhverv som landbruget bliver pålagt store udgifter for at være med til at forbedre vores vandmiljø.

På flere niveauer er der altså et krav om, at indsatsen for at sikre bedre forhold for fisk, dyr og planter i vores søer, åer, bække, fjorde og have skal være effektiv. Men indsatsen kræver også investeringer i millionklassen - både fra offentlige og private pengekasser - og skal der være følgeskab og forståelse fra dem, der skal betale, skal der som minimum være gennemsigtighed i, hvad pengene går til, og garanti for, at indsatsen virker. At lade data drukne i informationshavet gavner i hvert fald ikke vandmiljøet.