Der var repræsentanter for stort set alle partier og ”græsrods-niveauet” i Aalborgs kunst og kulturliv var også godt repræsenteret. I debatten kom spørgsmålet om, hvem man tildelte ressourcer til at fylde meget.

Nogen forarges over ”de store navne”, man sætter på scenen på havnen, når der er Tall Ships Race. Andre over det tilsagn om midler, man har givet i forhold til at ansøge om at blive europæisk kulturby i 2032. Nogle synes, at det er udtryk for en generel skævvridning, at Musikkens Hus og Kunsten har en særstatus som regionens største kulturinstitutioner.

Men kultur er mange ting, og en by som Aalborg skal have noget på alle hylder. Jo bredere en pallette, man udbyder, jo større sandsynlighed er der for, at der findes et kulturtilbud til alle byens borgere.

Koncerter på havnen udmærker sig ved at være gratis og åbner muligheden for, at man bliver mødt af kultur uden at have opsøgt det.

Kultur- og undervisningstilbud til børn er med til at gøre børn til forbrugere af kultur, når de bliver voksne. De er med til at give en generation et sprog og en måde at mestre livet på, som de ikke får noget andet sted.

Man kan sagtens mene, at kopi-bands eller fortællekoncerter er trivielle, men sagen er, at der er et stort antal af smadderdygtige musikere i Danmark, som ikke er et kendt navn. Men der er jobs i at spille koncerter, der fortolker eller gengiver store stjerners hits.

Dertil kommer, at de har et publikum, som sikkert ikke ville gå til en koncert, de ikke anede hvad var, men for hver god oplevelse med noget kendt, bliver man måske en anelse mere modig i forhold til at prøve en ”ny smag” af.

Vi skal have smal kultur der kradser. Vi skal have mainstream, der henvender sig til et bredt publikum. Vi skal hylde excellencen samtidig med, at vi laver de bedst mulige vækstbetingelser for eksperimentere og lære at udøve kunst.