I dag er det tre uger siden, at dokumentarserien i fem afsnit blev udgivet på TV2/Play, men den er stadig et af de varmeste samtaleemner over hele landet. Og selvom du måske ikke har set serien fra start til slut, så er du helt sikkert blevet konfronteret med den på den ene eller anden måde. 

Serien er af Politiken blevet kaldt ”den vildeste og voldsomste historie, noget dansk medie i årevis har formået at afsløre”, og det er da også svært ikke at have en mening eller at blive forarget, uanset hvem man er.

Den sorte svane baserer sig i overvejende grad på brug af skjult kamera, og første spørgsmål er, om det er i orden? Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over, men jeg kan konstatere, at det bliver mere og mere udbredt i dansk journalistik bakket op af domstolene. 

TV2 har i flere tilfælde rettens ord for, at afdækningen af de kriminelle forhold er i samfundets interesse, og dermed helliges midlet af målet.

I Den sorte svane er det den kvindelige erhvervsjurist Amira Smajic, der agerer muldvarp for TV2. Hun er en ”drømmekilde”, fordi det som udgangspunkt er usandsynligt, at hun vil gøre det, hun gør. Udtrykket ”en sort svane” henviser netop til en skelsættende begivenhed, som ingen troede ville ske”, og det er stadig en gåde for mange, hvorfor Amira Smajic medvirker.

Den sorte svane trækker også tråde til Aalborg og Nordjylland. I seriens foreløbig sidste afsnit “Maskefaldet” går turen nemlig til Aalborg, hvor Amira Smajic mødes med en aalborgensisk erhvervsmand på en café på Boulevarden. Erhvervsmanden er som flere andre i serien sløret, da vedkommende ikke er direkte involveret i kriminelle handlinger. 

Det er dog offentligt kendt i Aalborg, hvem manden er, og de fleste af de personer, der ”afsløres” i serien er nu persona non grata.

Det har allerede vist sig, at det kan have store negative konsekvenser for enkeltpersoner eller virksomheder at blive associeret med Den sorte svane. Er du først mistænkeliggjort, kan det være ekstremt svært at bevise din uskyld og ændre folkestemningen, og derfor er det ud fra et kommunikationsperspektiv klogt at afdække de risici, der måtte være. 

Det gælder uanset, hvilken relation du måtte have til personerne i Den sorte svane i 1., 2. eller 3. led. Senest har vi også set Aalborg Kommune lægge advokatfirmaet Horten på is, da partner Nicolai Dyhr blev afsløret i serien.

Men Den sorte svane kaster også lys på andre områder, som påvirker nordjysk erhvervsliv. I serien afdækkes rockermiljøets svindel med forurenet jord, og det er også noget, som nordjyske entreprenører med aktiviteter på Sjælland har erfaret. 

Det er ganske enkelt markant dyrere at håndtere forurenet jord i Hovedstadsområdet sammenlignet med andre steder i landet, fordi der er mellemmænd, som ta’r en bid af kagen.

Generelt har Den sorte svane været en øjenåbner for mange, og i min optik er der nu for alvor kommet fokus på G’et i ESG. E’et (Environmental) og S’et (Social) har vi efterhånden godt styr på, men G’et (Governance) er et mere fluffy begreb for de fleste. 

Governance handler om den adfærd, din virksomhed har. Det handler om bl.a. din virksomhedskultur, hvordan du beskytter whistleblowere, hvordan du sikrer dig mod korruption osv., og Den sorte svane har givet os alle sammen et indblik i, at der er brodne kar både i under- og oververdenen.

Min opfordring vil derfor være at sætte mere fokus på Governance, når du arbejder med ESG. For Governance er også forudsætningen for E’et og S’et, og du udsætter dig og din virksomhed for stor risiko, hvis du ikke har styr på adfærden hos ledelse og medarbejdere. 

Et skjult kamera eller en skjult mikrofon kan let afsløre, hvis der er urent trav, og der er utallige eksempler på, at et hårdt slag mod virksomhedens omdømme kan være bestemmende for virksomhedens overlevelse.