Var det så uskyldigt, da fire russiske skibe opholdt sig ud for Nordjylland?
Nye afsløringer rejser spørgsmålet om, hvor uskyldigt det egentlig var, da fire skibe fra den russiske flåde opholdt sig nord for Læsø i dagevis i oktober sidste år
Den russiske korvet Soobrazitelnijvar et af de to russiske krigsskibe, der opholdt sig nord for Læsø. Foto: Ad Meskens@wikimedia commons (CC BY-SA 4.0)
NORDJYLLAND:Der foregår en russisk skyggekrig i danske farvande, hvor Rusland forbereder sig på at sabotere og ødelægge kritisk infrastruktur som el- og internetkabler på havbunden. Det skriver DR, der i samarbejde med kollegaerne i norske NRK, svenske SVT og finske Yle har afdækket russiske skibes mistænkelige opførsel i blandt andet danske farvande.
Kortlægningen af det russiske program kommer i kølvandet på blandt andet angrebet mod Nord Stream-gasledningerne i Østersøen. Her blev tre af de fire rørledninger ødelagt 26. september, hvor offentligheden for alvor begyndte at få øjnene op for, hvor sårbare vi er over for angreb mod installationer under vandet.
I tiden umiddelbart efter Nord Stream-angrebet dukkede to russiske krigsskibe og et par støtteskibe op i farvandet nord for Læsø. Krigsskibene opholdt sig i nogle dage, mens "Nina Sokolova", der af den russiske flåde er kategoriseret som et søredningsfartøj, blev yderligere nogle dage i Ålbæk Bugt. Det fjerde skib var et tankskib.
Hvad de to krigsskibe og "Nina Sokolova" foretog sig i farvandet nord for Læsø, er det af gode grunde kun den russiske flådes stab, der ved, men de har næppe været der for at pilke torsk, fange hummer og nyde en dag på søen i det danske efterårsvejr.
I farvandet ligger et ældre fiberkabel, GlobalConnect2, og lidt nord for det kabel ligger også et fiberkabel fra euNetworks, der er en del af virksomhedens internetbackbone, der løber fra Tyskland gennem Jylland videre til Göteborg og Oslo. Så tanken om, at russerne har studeret undervandskabler nord for Læsø er ikke blevet mindre nærliggende med de nye afsløringer in mente.
- Der er ingen tvivl om, at vi er trådt ind i en ny tid, hvor stater - herunder Rusland - forbereder sig på en anden måde.
- Der har været tale om de her kabler - blandt andet kablerne, men generelt kritisk infrastruktur - i nogle år, men det har fået en ny relevans i forhold til, hvordan vi skal håndtere det, og hvad vi skal være opmærksom på.
- Der virker det da oplagt, selv om det ikke nødvendigvis betyder, at det er noget, men vi er kommet ind i en ny fase, hvor vi måske ikke kan tillade at slå ting hen, fordi vi er i tvivl om det, siger Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier ved Syddansk Universitet.
Omkring 10 kilometer syd for den position, de russiske flådefartøjer lå på, ligger et af flere kabler på havbunden, der forbinder Sverige og Finland med Danmark og kontinentet. Christian Made Hagelskjær
DR, NRK, SVT og Yles undersøgelser fokuserer naturligt nok på farvandene omkring de nordiske lande, men den russiske interesse for havbunden i nærheden af kritisk infrastruktur rækker længere. I slutningen af februar udsendte de hollandske militære efterretningstjenester en rapport, der advarede om, at russerne er i gang med at kortlægge kritisk infrastruktur på og under havet med henblik på at kunne sabotere det i tilfælde af krig. Eller som destabiliserende operationer under opløbet til en krig. Det, der er blevet døbt "hybrid krigsførelse".
Altså præcis det scenarie, som DR, NRK, SVT og Yle beskriver.
Selv om eksperter dengang i begyndelsen af oktober sidste år manede til besindighed i forhold til hændelsen ved Læsø i begyndelsen af oktober med de fire skibe fra den russiske flåde, så er den som minimum med til at tegne billedet af en øget - og genfunden - russisk interesse for forholdene i farvandene ud for Danmarks kyst. Og én ting er, hvad vi kan se på havoverfladen, en anden ting er, hvad russerne gør under vandet, hvor den danske mulighed for at følge med er ikke-eksisterende.
-Under vandet har vi afskåret os selv. Vi er blinde under havoverfladen. Der må vi altså i gang med at opbygge noget kapacitet. Vi skal tage beskyttelse af vores energiforsyningskilder alvorligt.
- Den her kolonihavementalitet vi har haft fra dansk side gør sig gældende på mange områder. Vi har troet, at alt her i verden er fred og ro. Vi skal gøre noget nu. Det kan kun gå for langsomt, og det er jeg ikke den eneste, der siger. Det siger alle med bare et minimum af kendskab til, hvordan forsvaret er skruet sammen. sagde Jens Wenzel Kristoffersen, der er militæranalytiker ved Center for Militære Studier ved KU dengang til Nordjyske.
De to russiske krigsskibes ophold nord for Læsø faldt i øvrigt sammen med det største GPS-blackout, der er registreret i Danmark, hvor signalet forsvandt fuldstændig i 10 minutter i et område mellem Sjællands Odde, Helgenæs, Røsnæs og Samsø. Det skete 3. oktober sidste år ved middagstid, hvor en lods beskrev, at de to samme russiske krigsskibe sejlede gennem området samtidig på vej nordpå videre fra Storebælt.
Men mens det er synligt for enhver, at russerne er i farvandet, når en fregat eller korvet sejler forbi med den russiske trikolore i masten, så er det ikke kun russiske krigsskibe, der bliver brugt i den kortlægning, der foregår, skriver de fire nordiske public service-medievirksomheder. Et større antal udadtil civile fartøjer indgår i programmet under dække af at passe deres normale erhverv, som for eksempel fiskeri eller oceanografisk arbejde.
NRK skriver, at undersøgelsen har identificeret mindst 50 russiske fartøjer, der gennem de seneste 10 år har sejlet på spor, hvor de har haft lejlighed til at indhente efterretninger mod norske og allieredes interesser - og i flere tilfælde har været på stedet, da vigtige datakabler i Nordatlanten blev revet over.
Og så det med den genfundne interesse. Frederikshavnere af lidt ældre årgang vil kunne huske, at der under den kolde krig tilbage i 1970erne og 1980erne meget ofte lå en russisk "trawler" eller lignende civilt skib for anker i Ålbæk Bugt ud for Flådestation Frederikshavn. Skibene, der lå på positionen, var altid udrustet med et virvar af antenner, der nok var skudt lidt over målet for et fiskeskib.
Der var da heller ingen tvivl om, at skibene i virkeligheden var en del af den russiske flåde, der bedrev signalindhentning mod det danske søværn. Som pensioneret brigadegeneral og militærhistoriker Michael Clemmesen sagde til Nordjyske sidste år:
- Vi kiggede på dem, og de kiggede på os.
Og der er vi på vej tilbage til, mener Flemming Splidsboel, for så længe russerne opererer i internationalt farvand, så har de lov til at være der, og det kan vi ikke gøre noget ved.
- Men vi kan stresse dem, og det gør vi også i stigende grad. Stresse dem ved at vise, at vi ved, at de er der, og at vi formoder, at der foregår noget andet. Det kan stresse dem ved, at de ikke kan operere frit, siger seniorforskeren ved Dansk Institut for Internationale Studier.
- Det kan også stresse dem ved, at de bliver nervøse for, at når de alligevel ligger stille derude, så bruger vi lejligheden til at finde ud af alt det, vi overhovedet kan. vi forsøge at komme så tæt på, som vi overhovedet kan, og fotografere og i øvrigt indhente informationer på alle de måder, vi kan, siger Splidsboel.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.