Derfor betaler nordjyder nu højere fødevarepriser end nogensinde før

Det viser nye forbrugerpristal fra Danmarks Statistik, som Jyllands-Posten har undersøgt. 

I en artikel fremgår det, at forbrugerprisindekset på fødevarer i juli steg til 133,7, hvilket er det højeste niveau, der nogensinde er målt.

Prisen på fødevarer er nu i gennemsnit 22 procent højere end i januar 2022, hvor inflationen for alvor begyndte at rulle, da Rusland angreb Ukraine.

Prisstigningerne spredte sig fra råvaremarkederne til fødevareindustrien og videre til detailhandlen og forbrugerne.

- Det er uhyre vanskeligt at gennemskue, hvad der sker på varernes vej gennem den værdikæde. Historisk tegner der sig dog et tydeligt mønster. Det viser, at forbrugerpriserne stiger lynhurtigt, når råvaremarkederne får et chok, men når tingene efterfølgende falder til ro, er det vanskeligt at presse priserne ned igen, siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, til Jyllands-Posten.

Han sætter spørgsmålstegn ved, om en medvirkende forklaring kan være, at nogen af leddene i værdikæden har skruet ekstra højt op for avancerne, og han mener, at det bør være en myndighedsopgave at overvåge prisdannelsen på dagligvarer.

Uenigheder om årsagen 

Til Jyllands-Posten peger cheføkonom i Landbrug og Fødevarer, Martin Kristian Brauer, på rentestigninger, der har øget omkostningerne på landbrugsbedrifterne, og lønstigninger, som har sendt udgifterne i vejret i både fødevareindustrien og detailhandlen.

Det er regninger, der, ifølge Martin Kristian Brauer, bliver sendt videre gennem værdikæden, som i sidste ende ender hos forbrugerne. 

Hans vurdering er, at priserne fortsat vil stige, men ikke i den hastighed, som vi har set i 2022 og langt ind i 2023.

Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk mener ikke kun, at prisstigningerne handler om renter og lønstigninger. 

Han pointerer overfor Jyllands-Posten, at vi hyppigere ser, at afgrøderne rammes af tørke, hedebølger, oversvømmelser eller andre former for ekstremt vejr, der minimerer høstudbyttet.

Han fortæller, at det stresser markederne og er en risiko, som kan ende ud i et permanent højere prisniveau, hvor udbytterne bliver mindre i en verden, hvor efterspørgslen er stigende. 

Den absolutte højdespringer på listen over prisstigninger er olivenolie, der topper listen med 82 procent. Derefter kommer prisen på sukker, som er steget med 52 procent. Kartofler er steget med 43 procent, æg med 34 procent, mel og gryn med 33 procent og babymad med 31 procent.