De borgerlige partier var rasende over, at statsminister Mette Frederiksen havde løftet corona-restriktionerne uden at indkalde til forhandlinger med oppositionen først. Hvad ligner det at gennemføre de borgerliges krav fra ende til anden – uden at spørge!

Det er sjovt. Fordi det har en snert af sandhed i sig. Blå blok er blevet udmanøvreret af regeringen i en grad, som ville have været svært at forestille sig for bare en uge siden.

Tiden har i de seneste måneder arbejdet for de blå. Meningsmålingerne var allerede før kommunalvalget i november ved at gå mod dødt løb mellem blokkene efter lang tid med massiv opbakning til Mette Frederiksens regering. Ved valget stod De Konservative tilbage som den store sejrherre, Venstre klarede sig bedre end frygtet, og socialdemokraterne fik klø i de større byer, herunder Aalborg.

Derefter stak Det Radikale Venstre en kniv i ryggen på statsministeren. Partiformand Sofie Carsten Nielsen meddelte, at De Radikale ved næste valg ikke vil støtte en socialdemokratisk soloregering og opfordrede til samling hen over midten.

Imens fortsatte afhøringerne i minkkommissionen med at slide på regeringens troværdighed, og de borgerlige fik masser af medvind for deres krav om genåbninger af samfundet.

Men i denne uge tabte blå blok det hele på gulvet.

I en mesterligt orkestreret spinkampagne stod statsministeren onsdag aften frem med gule bjælker på landets største nyhedssites og bebudede, at hun næste dag ville løfte alle restriktioner. Torsdag var der store portrætbilleder af landsmoderen på forsiderne af Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske.

Efter i to år at have ejet dagsordenen om at få lukket mere op måtte de borgerlige partier se Mette Frederiksen løbe med hele æren som den, der har givet danskerne friheden tilbage. Kynismen var forbløffende.

Og de fik formentlig kaffen helt galt i halsen, da politisk kommentator Bent Winther fra den ellers venligtsindede avis Berlingske konstaterede, at med denne manøvre ville Mette Frederiksen gå over i historiebøgerne som hende, der bar nationen succesfuldt gennem en pandemi. Ifølge Berlingske betød det endda, at Mette Frederiksen i dag er det reelt eneste bud på en statsminister.

På det tidspunkt havde regeringen allerede landet en aftale om at øge arbejdsudbuddet med blandt andre Dansk Folkeparti og De Radikale. Til stor forbløffelse for V, K og Liberal Alliance, der havde taget Sofie Carsten Nielsens frieri for gode varer. Men det viste sig altså at være ”bluff”, lød det bittert fra de borgerlige partier.

De kan nu være tvunget til at stemme for den del af aftalen, der sænker beløbsgrænsen for, hvor meget udenlandske arbejdere skal tjene for at få adgang i Danmark. V og K mener, at den nye aftale samlet set er for uambitiøs, hvad de har en pointe i. Aftalen vil kun lappe hullet på arbejdsmarkedet efter regeringens Arne-pension, og der vil stadig være et kæmpe behov for at øge arbejdsudbuddet. Men stemmer de imod, får de erhvervslivets organisationer på nakken.

Som en fuldendelse af en helt igennem miserabel uge for de borgerlige afsluttede minkkommissionen sine afhøringer og trækker sig nu tilbage, inden den til sommer afleverer en indstilling til Folketinget.

Afhøringerne har udstillet regeringens panik, da Statens Serum Institut i november 2020 advarede om, at mutationer i nordjyske mink kunne gøre Danmark til et nyt Wuhan. Det vanvittige skrækscenarie var allerede efter få dage gjort til skamme, men regeringen gennemførte ikke desto mindre en de facto nedlæggelse af minkerhvervet og lukkede syv nordjyske kommuner ned. Det kostede samfundet cirka 26 milliarder kroner – og et grundlovsbrud.

Regeringens beslutning 3. november er en af de største brølere i nyere tid, men afhøringerne har ikke godtgjort, at regeringen bevidst brød loven, og en rigsretssag mod Mette Frederiksen er derfor ikke rykket nærmere, nok nærmere tværtimod. For hvem kan forestille sig, at De Radikale vil stemme for?

Der er kort sagt ingen gode nyheder at fortælle fra den borgerlige lejr. De blå partier har ikke sammenholdet til at udgøre et alternativ til den røde regering, de kan ikke matche Mette Frederiksens politiske tæft, og de har slet ikke De Radikale med sig. De seneste måneders spirende drøm om at kunne udfordre regeringen har vist sig at være et fatamorgana.