Åh nej, igen: Masser af regn
Nordjyder må forberede sig på en hel anden type vejr
Opdateret kl. 17:12
NORDJYLLAND: Efter skønne sensommerdage med sol og lune temperaturer, er der nu udsigt til en helt anden type vejr i det nordjyske.
Fra onsdag og frem til torsdag morgen er der risiko for lokale skybrud i landsdelen.
- Varslet gælder fra onsdag kl. 18 frem til torsdag morgen kl. 04, fortæller vagthavende meteorolog Hans Peter Wandler fra DMI/Danmarks Meteorologiske Institut.
Hvor rammer det?
Han understreger, at der er en foreløbig prognose, og at det er svært at forudsige præcist, hvor i det nordjyske, der kan komme lokale skybrud.
Men som det ser ud nu, er der kraftig regn på vej fra syd onsdag. Og ifølge det seneste varsel, DMI har lagt ud på sin webside dmi.dk, er det allerede fra onsdag ved 15-tiden, at der er risiko for lokale skybrud i hele Nordjylland.
Dobbelt skybrud i Himmerland
Et skybrud er, når der falder mindst 15 mm regn på en halv time.
Også forleden var Nordjylland ramt af meget kraftig regn med lokale skybrud. I Vesthimmerland var der enkelte steder ligefrem dobbelt skybrud.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.