Vejret

DMI varsler skybrud: Her bliver det værst

Nogle prognoser viser op til 30-50 millimeter nedbør

Aalborg kan risikere at få et uvejr med skybrud og torden. 
Aalborg kan risikere at få et uvejr med skybrud og torden.  Arkivfoto: Torben Hansen

DMI varsler risiko for skybrud og torden i hele landet bortset fra Bornholm. 

Det skyldes en koldfront, der er placeret i den østlige del af Nordsøen tidligt onsdag morgen, og som langsomt bevæger sig mod øst.

Det er i den forbindelse, at der kan dannes kraftige regn- og tordenbyger, hvor der er risiko for lokale skybrud, som defineres som mere end 15 mm regn på en halv time. 

I Nordjylland er det Mors og Thy, som først står for skud. Nedbøren forventes at ramme den vestlige del af Nordjylland mellem klokken 12-13, mens den vil skubbe mod øst de efterfølgende timer. 

DMI's vagthavende meteorolog Martin Lindberg fortæller, at der er størst sandsynlighed for, at det er Aalborg og Jammerbugt, som får mest regn. 

- Der er prognoser, som viser nedbør på op til 30-50 mm, men det skal siges, at de er meget usikre. Lokalt kan der falde rigtig meget, mens man andre steder kun vil opleve 1-5 mm, siger Martin Lindberg og uddyber.

- Der er en risiko for skybrud, men jeg vil ikke sige den er overhængende. Den ligger lokalt et sted mellem 30-50 procent. Man kan dog godt forvente, at der vil falde en del nedbør i løbet af dagen.

Martin Lindberg forklarer, at de fleste vil opleve at få et sted mellem 3-12 mm. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden