Krig i Ukraine

Forsker: For at forstå krigen, skal man forstå Putin

Putin og hans nærmeste ligner stærke mænd, men de er også bange mænd. Derfor er der ifølge forsker Jeppe Trautner udbrudt krig i Europa. Men hvad bliver det næste skridt? Jeppe Trautner og militæranalytiker Anders Puck Nielsen er uenige

- Danmark har sovet en tornerosesøvn. Det var så ikke prinsen på den hvide hest, men Putin der vækkede os, siger Jeppe Trautner, der forsker i europæisk sikkerhedspolitik. Foto: PR

- Danmark har sovet en tornerosesøvn. Det var så ikke prinsen på den hvide hest, men Putin der vækkede os, siger Jeppe Trautner, der forsker i europæisk sikkerhedspolitik. Foto: PR

Tidligt torsdag morgen udbrød der krig i Europa, da Putins styrker efter flere måneders opmarch langs grænsen trådte over den og dermed invaderede Ukraine. Invasionen har sendt chokbølger gennem verdenssamfundet, og især i Europa stiller mange nu spørgsmålene: Hvordan endte vi her, og hvad byder fremtiden på?

Ifølge ekstern lektor i europæisk sikkerhedspolitik ved Aalborg Universitet Jeppe Trautner skal man forstå Putin og hans historie som præsident, hvis man vil forstå den nuværende situation.

- Putin reddede Rusland, da han blev præsident. Han fik vendt et vildt kaos til et langt mere velfungerende land. Han tilnærmede Rusland til Nato og til Europa i starten af 00'erne. Men omkring 2007-2008 blev han upopulær. Han var jo bare en politiker. Og for at redde sin egen magt, begyndte han at manipulere medierne, valgene og oppositionen. Han begyndte en stadig mere kraftig anti-vestlig propaganda, siger Jeppe Trautner.

- Putin og magteliten begyndte at tro på deres egen propaganda. Når man siger tingene tusind gange, så begynder man at tro på det. Der kom et ekkokammer omkring Putin. De troede på deres egen militære styrke og på Vestens svaghed. Og de troede på, at Rusland led et forfærdeligt nederlag i den kolde krig, der skal hævnes for at gøre det godt igen.

I 2008 indledte Putin en krig mod det lille naboland Georgien. Her oplevede han, at militæret ikke var godt nok. Derfor besluttede han sig for at opbygge et ordentligt militær. Ifølge Jeppe Trautner lykkedes det Putin at opbygge et rigtig godt og stærkt militær.

Demokrati smitter

I 2014 blev Putin ifølge Jeppe Trautner bekymret over, at Ukraine var begyndt at orientere sig mere mod Vesten.

- Og hvis der er én ting, Putin og hans venner ikke kan tåle, så er det et velfungerende demokrati lige op ad Rusland. Så Putin prøvede at bremse Ukraines politiske og kulturelle tur vestpå. Ukrainerne vil have mindre korruption, mere velfærd og større frihed. Med invasionen i 2014 forsøgte Putin at bremse det, men opnåede det modsatte.

Hvorfor kan Putin ikke tåle, at Ukraine bliver et velfungerende demokrati?

- Demokrati smitter. Rusland forfalder under Putin, og har gjort det siden 2008. De første år med Putin var gode år, hvor økonomien gik godt, og der blev skabt en stor middelklasse. På grund af korruption er landet derefter forfaldet. I 2019 havde hver tredje russer kun har ét par sko, og mange russere er ikke sikre på, hvor de skal få mad fra i denne uge. Der er ikke penge til uddannelse, sundhed eller pensioner. Der er ikke økonomisk vækst udover det, der er i olie- og gassektoren, siger Jeppe Trautner.

Han understreger, at Ukraine langt fra var blevet et velfungerende demokrati inden invasionen. Men man bevægede sig langsomt hen imod det.

- Og hvis Ukraine var blevet et velfungerende demokrati inden for de næste 10-20 år, så havde hver eneste russer kunnet se, at man på den anden side af grænsen havde alt det, som de selv skulle have haft.

I Belarus, der ligger nord for Ukraine, har Putin en nær allieret i præsident Aleksandr Lukasjenko. Han bliver også kaldt Europas sidste diktator. Med Putin har vi nu måske to. I august 2020 var der præsidentvalg, hvor Lukasjenko fik 80 procent af stemmerne. En lang række nationer og organisationer anerkendte ikke valgresultatet, herunder Danmark, EU og USA. Der udbrød store demonstrationer i Belarus, som varede frem til foråret 2021.

- Ikke bare var Ukraine på vej i god fart mod Vesten, men Hviderusland var også ved at glide Rusland af hænderne. Her mener jeg, at Putin tog beslutningen om at bruge sin militære styrke til at få Ukraine til at makke ret. Og resten er teknik. Han har nogle gode, kompetente generaler. De har velfungerende enheder og mange nye våben. Og så gør generalerne det, som generaler kan: de laver en krigsplan. Så befaler man planen nedad og sætter tropperne på plads. Da man var klar, og Putin tog den endelige beslutning, gik man til angreb.

Putin er stærk, men bange

Men det er også vigtigt at forstå, hvad der driver Putin. Og svaret er simpelt, hvis man spørger Jeppe Trautner. Det handler om magt og frygt. En stærk mand som Putin kan ikke bøje af.

-Hvis han havde bøjet af i sidste øjeblik uden at få noget substantielt ud af krisen, så havde han lignet en svag mand og så ville han være færdig i russisk politik. Én ting skal man forstå om Putins og hans venners situation. Det kan godt være, de sidder på toppen af magtpyramiden, men den er vanvittigt ustabil. De kan være døde i morgen. Bogstaveligt talt, siger han.

- De ligner stærke mænd, men de er også bange mænd. De er simpelthen bange for deres liv. De er bange for deres penge og børns og familiers liv, hvis der kommer et kup eller en revolution fra befolkningen.

Hvem skulle stå bag det kup?

- Det kan komme indefra fra de mange sikkerhedstjenester. Det kan komme fra militæret, hvilket jeg dog synes, er stærkt usandsynligt. Og det kan komme fra de cirka 100 oligarker i Rusland, som virkelig har tjent godt på Putin, og som nu er dollarmilliardærer. De synes jo ikke, det er en god idé, at de ikke kan tage på ferie i Sydfrankrig eller besøge deres børn i USA på de eliteuniversiteter, hvor de går. Så er der også den store russiske befolkning. De har ikke lyst til krig, de har ikke brug for det, og mange kan lide ukrainere. Den russiske situation er ustabil, og så slår Putin ud for at overleve. Det er en flugt fremad.

Jeppe Trautner mener, at vi i Danmark er gået helt galt af, hvad der driver Putin.

- Danmark har sovet en tornerosesøvn. Det var så ikke prinsen på den hvide hest, men Putin der vækkede os.

Kold eller varm krig?

Mens situationen udvikler sig i Ukraine, hæver Nato beredskabet. Sent torsdag aften vedtog Folketinget, at Danmark styrker sin indsats i den østlige del af forsvarsalliancen. Beskeden fra USA præsident Joe Biden var klar, da han holdt tale torsdag aften: hver en centimeter af Nato vil blive forsvaret.

Der er god grund til, at Nato forbereder sig. For hvis der kommer krig til resten af Europa, og specielt til Baltikum og Polen, vil vi se det samme, som vi ser i Ukraine lige nu, siger Jeppe Trautner.

- Det, der i en eventuel krig rammer os, er det, vi ser lige foran os. Det er helt simpelt gammeldags militær krig med kampvogne, kanoner og soldater.

Tror du, det udvikler sig til krig udover Ukraine?

- Hvis det ender godt for Putin i Ukraine, så er det næste på menukortet Estland, Letland og Litauen. Det kan gå galt for Putin i Ukraine, og det kan gøre Rusland endnu mere ustabil og farlig. Det kan selvfølgelig også være, han finder på noget andet end Baltikum. Men han har simpelthen brug for krig. Det er derfor, han har startet seks krige nu.

Hvis man spørger militæranalytiker på Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen, så læser han situationen noget anderledes.

- Der foregår lige nu en kamp, en forhandling, om, hvor grænserne skal gå i et fremtidigt delt Europa mellem en østblok og en vestblok. Så det er på mange måder en tilbagevenden til den kolde krig. Men for mig at se er det Ukraine, der er til forhandling. Jeg ser ikke noget på russisk side, der antyder, at de baltiske lande lige nu skulle være til forhandling.

Ifølge Anders Puck Nielsen er det derfor mere en kold krig version 2, vi skal forberede os på.

- Vi træder ind i en ny verdensorden, hvor vi skal forholde os meget mere til Rusland som en fjende, og til en virkelighed, hvor krig hele tiden er risiko. Det kommer også til at betyde, at vi i de kommende år skal tale om at bruge flere penge på Forsvaret og hvordan vi kan styrke Natos østflanke.

- For kold krig indebærer jo per definition hele tiden risikoen for, at den kan blive varm når som helst.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden