Takeaway‑anmeldelser

Fryser du? Så varm dig med Rositas franske fristelser

Solid bondekost var et lys i vintermørket

Under salaten gemmer sig forretten med laks. Fisken havde fin kvalitet.

Under salaten gemmer sig forretten med laks. Fisken havde fin kvalitet.

Grafik:
Grafik: Jette Klokkerholm

Engang var mennesket et jægerfolk. Mændene drog ud for at jage til føden, mens kvinderne passede ildstedet og børneflokken hjemme på bopladsen.

Omend jeg hverken havde bue eller pil ved hånden, kunne jeg faktisk godt relatere til vore forfædre, der måtte så grueligt meget igennem for at få noget i maven, da jeg i bidende kulde forcerede det evige vejarbejde i Borgergade i Aalborg for at nå frem til bistroen Rositas. En strid vind sendte chillfaktoren helt ned i dybfryseren, men jeg fik dog klaret min opgave: At skaffe poser med takeaway med hjem til min kvinde, der godt nok ikke havde lavet bål på stuegulvet, men dog havde tændt for både stearinlys og radiatoren.

Sådan bedømmer vi takeaway

1 stjerne - Ikke optimalt – brug for forbedringer

2 stjerner - Det meste fungerer – nogle ting kunne være bedre

3 stjerner - Alt i orden – god mad

Beskeden fra den venlige indehaver Johan på Rositas havde været enkel og posernes indhold nem at afkode, så det der med at varme retterne gik let. Vi havde bestilt bredt i takeaway-menuen og havde på forhånd besluttet os for at dele retterne, så vi fik smagt det hele begge to.

Klar til forretterne.

Klar til forretterne.

Jeg begyndte med carpaccio på røget laks. Den skulle bare vendes direkte ud på tallerkenen, og fisken var skjult under en salat, der desværre led under, at den skulle have været nippet mere nidkært. For mange trætte ender og brune pletter. Ærgerligt. Så var der noget sjovere under salathatten. Her var laks i en fin kvalitet, kapers, syltede rødløg og smagsmæssigt velafstemt rygeostcreme. Udmærket ret, hvis man ser bort fra den anløbne salat.

Den anden forret var suppe på kammuslinger og hummer. Her var til gengæld ikke en finger at sætte. Varmen spredte sig ud i kroppen fra den varme spise, der havde stor dybde, fedme og velsmag. Her var virkelig smæk for skillingen.

Til begge forretter fik vi dejlige hjemmebagte boller. Vi havde også købt Rositas anbefalede vin - en rød og en hvid. Dem fik vi for en hund pr. flaske, og der var i begge tilfælde tale om udmærket bordvin - og så heller ikke mere.

Hovedretterne var nemme at varme i ovnen.

Hovedretterne var nemme at varme i ovnen.

Mens vi havde indtaget forretterne, havde hovedretterne snurret i ovnen. Begge hovedretter kom med rodfrugtmos som eneste tilbehør. Det kunne have gjort underværker med en helt enkel grøn salat med løg, olie, eddike, salt og peber på siden. Der var nemlig tale om et par bastante franske bonderetter, som ville have haft godt af et friskt indspark.

En ordentlig skudefuld af ærkeklassikeren cassoulet.

En ordentlig skudefuld af ærkeklassikeren cassoulet.

Der skal dog ikke lyde et ondt ord om solid husmandskost herfra. Det var faktisk lige, hvad vi trængte til i kulden. Jeg lagde for med ærkeklassikeren cassoulet, der med sine bønner, svinekød, pølser og and er en solid omgang. Der var en ordentlig skudefuld, og det var hamrende godt. Retten blev bundet sammen af en god og dyb tomatsovs, og selv om maden lagde tungt, var det en svær afsked, da jeg måtte sende tallerkenen over til fruen, da vi byttede.

Confitteret andelår i svampesauce. Anden var fremragende men sovsen manglede salt.

Confitteret andelår i svampesauce. Anden var fremragende men sovsen manglede salt.

Nu skulle jeg havde confitteret andelår med samme rodfrugtmos og svampesause. Igen en tung ret, der desværre blev lidt bleg i det, fordi sovsen ganske enkelt mangelde salt. Til gengæld var andekødet uhyre velsmagende og saftigt.

De to desserter imponerede ikke.

De to desserter imponerede ikke.

Dermed var vi nået til det søde punktum. Sandt for dyden var vi efter de heftige hovedretter stopmætte. Måske netop derfor kunne Rositas til en anden gang overveje nogle lettere desserter end dem, vi havde mulighed for at vælge. Vi fik en chokolademousse og en vaniljecreme med frugter i. Begge dele var anrettet med ligegyldigt flødeskum og bær på toppen. Chokolademoussen var heftig og egentlig velsmagende, men desværre med en grynet fornemmelse i munden. Bedre var vaniljecremen. Men her virkede stykkerne af frygt i bunden af anretningen en kende malplacerede.

Men pyt med det. Trods enkelte skønhedsfejl fik vi god mad, der sendte varme ind i en kold tid. Herfra skal lyde en klar opfordring til at jage føden i Borgergade. Lad være med at bestille dessert. Portionerne er rigelige, så to retter vil række for de fleste.

Det betalte vi

Vin: En rød og en hvid - 200 kroner.

Laksecarpaccio - 79 kroner.

Suppe på kammuslinger og hummer - 79 kroner.

Cassoulet - 120 kroner.

Confitteret and med svampesauce 120 kroner.

Chokolademousse - 70 kroner

Vaniljecreme - 79 kroner.

Ialt - 747 kroner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.