Giver millioner til tryghed: Her falder pengene

Trygfonden donerer mere end 1,2 millioner kroner til tryghedsskabende projekter og aktiviteter i Nordjylland 

Nordjysk Fødevareoverskud i Aalborg er et af de steder, som modtager en donation fra Trygfonden. Nordjysk Fødevareoverskud får tildelt 255.000 kroner til deres projekt med at hjælpe ukrainske flygtninge.  <i>Arkivfoto: Michael Bygballe</i>

Nordjysk Fødevareoverskud i Aalborg er et af de steder, som modtager en donation fra Trygfonden. Nordjysk Fødevareoverskud får tildelt 255.000 kroner til deres projekt med at hjælpe ukrainske flygtninge.  Arkivfoto: Michael Bygballe

NORDJYLLAND:Det skal være trygt og godt at bo i Nordjylland. Det er Trygfondens mission, og derfor uddeler fonden midler til så forskellige projekter som "Verdens Vildeste Brobyggere" i Aalborg, Nordjysk Fødevareoverskud, foreningen "Et Ben Foran" i Hjørring og Aalborg Søspejdere. 

Trygfonden har i andet halvår af 2022 uddelt i alt 1.253.665 kroner til foreninger og steder, som har søgt om støtte. 

Den største portion penge er givet til foreningen "Verdens Vildeste Brobyggere", som har fået en donation på en halv million kroner til projektet. 

Det går i al sin enkelhed ud på, at tre hold af lærlinge, studerende og elever har syv timer til at bygge tre forskellige broer på tværs af C.W. Obels Kanal i Aalborg. Konkurrencens formål er at åbne de unges øjne for, hvad man kan med en erhvervsuddannelse. 

Læs også, hvilke øvrige steder og foreninger, der har fået en donation i faktaboksen herunder: 

Nye donationer fra Trygfonden

Børn og unge: 

* Foreningen Verdens Vildeste Brobyggere – projekt i Aalborg, ”Verdens Vildeste Brobyggere 23”, 500.000 kr.

* Goldschmidts Musikakademi i Aalborg, ”Sammen om musikken”, 50.000 kr.
* Mødrehjælpens lokalforening i Brønderslev, ”Teaterforestilling og fællesskab”, 24.000 kr.

Voksne: 

* Nordjysk Fødevareoverskud i Aalborg, ”Hjælp til ukrainske flygtninge”, 255.000 kr.

* Bostedet Enggården i Løkken, ”Fysisk aktivitet-sundere liv”, 40.000 kr.

* Aalborg FRI-TID under Aalborg Kommune, ”FRI-TIDsgrupper”, 21.600 kr.

* Team Tvilling Thisted, ”Sociale aktiviteter året rundt”, 21.312 kr.

Ældre: 

* Foreningen Et Ben Foran i Hjørring, ”Ensom - oplevelse – fællesskab”, 100.000 kr.

* Friplejehjemmet Hesselvang i Farsø, ”Vind i håret - en Duocykel”, 40.000 kr.

Tryghed i hverdagen: 

* Aalborg Søspejdere, ”Sikkerhedsudstyr til sejlads”, 52.494 kr.

* Det Danske Spejderkorps – Jens Bang Division i Aalborg, ”Redningsveste”, 36.680 kr.

* Ellidshøj Børnehave og Skole i Svenstrup, ”Førstehjælpskurser”, 19.975 kr.

* Frederikshavn Havkajakklub, ”Bugseringsudstyr til kajakker”, 15.000 kr.

* Hanstholm Skole, ”Cykelhjelme”, 9.425 kr.

* Aktivitetscentret Karby Kuber, ”Redningsveste”, 9.092 kr.

* Brovandeskolen i Skagen, ”Førstehjælpskursus”, 8.437 kr.

* Hals Forenede Sportsklubber, ”Udendørs hjertestarterskab”, 7.500 kr.

* Idrætsforeningen LKB-Gistrup i Aalborg, ”Udendørs hjertestarterskab”, 7.500 kr.

* Mariagerfjord Idrætsskole, ”Udendørs hjertestarterskab”, 7.500 kr.

* Svankjær og Omegns Beboerforening i Hurup Thy, ”Førstehjælpskursus”, 6.875 kr.

* Bedsted Skole, ”Cykelhjelme”, 6.500 kr.

* SMS-hjertestart-ordningen for Ranum, Malle, Næsby, Lendrup, Rønbjerg og Vitskøl, ”Førstehjælpskurser”, 4.375 kr.

* Børnehaven Lundgårdsgade i Aalborg, ”Cykelhjelme”, 4.225 kr.

* Børnehuset 100 Meter Skoven i Skørping, ”Cykelhjelme”, 3.900 kr.

* Specialskolen Egebakken i Vodskov, ”Cykelhjelme”, 2.275 kr.

Kilde: Trygfonden

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.