Hus stod ikke til at redde efter brand

Omkring midnat natten til torsdag rykkede Nordjyllands Beredskab ud til en brand i et hus i Dronninglund 

Huset, som Nordjyllands Beredskab rykkede ud til, stod tomt <i>Foto: Martél Andersen</i>

Huset, som Nordjyllands Beredskab rykkede ud til, stod tomt Foto: Martél Andersen

DRONNINGLUND:Nordjyllands Beredskab rykkede ved midnatstid onsdag ud til brand på Asbækholtvej 15 i Dronninglund. Et hus stod helt overtændt af flammer, og man måtte tilkalde assistance. 

- Da vi kom frem, var brandvæsenet i gang med en kontrolleret nedbrænding for at sikre sig, at ilden ikke spredte sig. Det stod ikke til at redde, oplyser René Kortegaard, vagtchef ved Nordjyllands Politi. 

Huset stod tomt, og det er derfor svært at sige, hvorfor huset pludseligt stod i flammer.

- Vi kan ikke sige endnu, hvad der er årssagen. Lige nu venter vi på, at der bliver helt koldt på adressen, så vi kan komme op og lave undersøgelse, fortæller vagtchefen. 

Nordjyllands Beredskab er stadig på stedet for at sikre sig, at branden er helt slukket. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.