Aalborg var kun opvarmning for kronprinsen

Se billederne: Frederik fik knapt pulsen op, før første løbetur var overstået.

Kronprins Frederik kastede glans over Royal Run 2022, hvor Aalborg var første stop på turen.  <i>Foto: Lars Pauli</i>

Kronprins Frederik kastede glans over Royal Run 2022, hvor Aalborg var første stop på turen.  Foto: Lars Pauli

AALBORG:Syv minutter og 55 sekunder og så var han i mål. 

Uden at overanstrenge sig, for sved var der intet af, da Kronprins Frederik krydsede målstregen efter at have løbet cirka 1.6 kilometer gennem Aalborgs midtby. 

- Det var opvarmningsturen for mig, lød det fra en glad kronprins umiddelbart efter, at han var kommet i mål ved Budolfi Kirke. 

Aalborg var da også kun første stop - og korteste distance - på den store kongelige løbetur. 

Kronprins Frederik startede Royal Run 2022 i Aalborg

For efter at kronprinsen havde hængt medaljer om halsen på en del medløbere skyndte han sig nemlig videre til Århus, hvor han senere på dagen skulle løbe fem kilometer. Efter Århus gik  turen til København, hvor ruten var noget længere - nemlig 10 kilometer. 

Godt en time før målstegen var kronprinsen ankommet - med fly - til Aalborg, og han blev sat af ved Limfjordsbroen, hvor borgmester Thomas Kastrup-Larsen tog i mod. 

- Det er enormt glædeligt for mig, at det var vist sig, at det har været en brik i et stort puslespil, der hedder bevægelse, som Royal Run har været brikken i. Det kommer til at bestå i mange mange år endnu, sagde lød det fra kronprinsen umiddelbart ankomsten. 

De to fulgtes hen til startområdet - på vejen fik kronprinsen en kort snak med nogle af spillerne fra Operators Hockey Club, der er en ishockey-klub for veteraner. 

Før starten sagde kronprins Frederik et par ord over højttaler-anlægget. 

- Jeg skal lige starte med at sende en hilsen fra min hustru, som jo har været her tidligere og løbet fra Aalborg. 

I alt var der 9.667, der havde tilmeldt sig Royal Run i Aalborg. Mest populær var ruten på fem kilomenter, som 5.192 havde løbsnummer til. Over hele landet var der flere end 90.000, der havde meldt sig til Royal Run, der blev afviklet for fjerde gang.  

Royal Run 2022 folkefesten

Fik mange ud at løbe

Flere end 90.000 mennesker havde mandag meldt sig til en løbetur landet over, da Royal Run løb af stablen.

En af dem var kronprins Frederik, der igen var med til at løbe flere steder i det løb, han selv har været med til at starte.

Kronprinsen og hans familie er et forbillede for mange af dem, der har tilmeldt sig. Over en tredjedel af søndagens løbere har ikke deltaget i et motionsløb før. Og det er den kongelige deltagelse, der er med til at trække folk op af sofaen.

Løbet blev gennemført disse steder:  Aalborg, AarhusKoldingNæstvedKøbenhavn/ FrederiksbergBornholm

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden