Uddannelse

Ingeniøruddannelsen i Aalborg er i verdensklasse

Fornem placering på liste i en ny rapport udarbejdet for Massachusetts Institute of Technology

Arkivfoto: Laura Guldhammer
Arkivfoto: Laura Guldhammer Laura Guldhammer

Opdateret kl. 15:54

AALBORG: Ingeniøruddannelsen på Aalborg Universitet er i verdensklasse - og det er ikke hvem som helst, der siger det. Roserne falder nemlig i en rapport, som canadiske Ruth Graham har udarbejdet for MIT - Massachusetts Institute og Technology - der er et af verdens absolut førende tekniske universiteter.

Metoden har været at interviewe i alt 178 personer med et bredt og indgående kendskab til situationen indenfor undervisningsverdenen på ingeniørområdet, og så spørge dem om, hvilke universiteter, de anser som førende. Og det er ikke alene fornemt selskab, Aalborg Universitet er havnet i, det er også en ualmindeligt fornem placering: Nemlig som nummer tre på listen, baseret på hvor mange anbefalinger fra de 178 interviewede, universiteterne har fået.

Førstepladsen lander hos MIT, andenpladsen går til Olin College, der også ligger i Massachusetts i USA og så kommer Aalborg Universitet altså ind på tredjepladsen, når der er korrigeret for "hjemmebanefordel" - specielt de amerikanske interviewpersoner var uforholdsmæssigt tilbøjelige til at pege på amerikanske universiteter som førende. Men selv på den rå ukorrigerede liste ligger Aalborg Universitet nummer fire ud af de ti, der bliver udpeget som "current leaders", altså de nuværende førende universiteter, når det gælder om at uddanne ingeniører.

Blandt de fagområder og metoder, som bliver fremhævet som afgørende hos de universiteter, der ligger i toppen af de nuværende førende universiteter er brugercentreret design, teknologidrevet iværksætteri, projektbaseret undervisning og så stringens i undervisningen i de helt fundamentale ingeniørmæssige discipliner.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden