Politi

Kæmpe eftersøgning ved Skagen

15-årig dreng forlod lejrskole - helikoptere og hundepatruljer i gang i timevis

Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret 14. september 2024 kl. 15:17

En sag har overskygget alle andre torsdag aften og natten til fredag hos Nordjyllands Politi: Torsdag aften klokken 20.45 modtog politiet en anmeldelse om, at en 15-årig dreng var blevet væk i Hulsig syd for Skagen.

Ifølge vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen, var drengen en del af en lejrskole-udflugt fra det midtjyske på byens feriecenter.

- Men der er nogle omstændigheder, der gør, at han forlader stedet. De voksnes bekymring og vejrliget med faldende temperaturer gør, at vi sætter en stor eftersøgning i gang,  fortæller vagtchefen

Og det er ikke bare en politimand med en lommelygte, der bliver sat i sving: Hundepatruljer, drone-førere og helikoptere aktiveres for at finde drengen.

- Og det ender med, at en patrulje finder ham i god behold i Skagen klokken 03.23, fortæller vagtchefen.

Gå til relaterede emner

Forsiden