Forsker: Der er kun to udveje for en diktator som Putin

Kan vi slippe af med Putin? Spørgsmålet stiller mange sig selv i disse uger. Vi har stillet det til forsker Casper Sakstrup. Svaret er, at det ofte vil kræve et større og potentielt kaotisk regimeskifte

Foto: Presse/Aarhus Universitet

Foto: Presse/Aarhus Universitet

Vladimir Vladimirovitj Putin. Præsident for Den Russiske Føderation. Angriber af Ukraine. Diktator.

Mange ønsker ham hen, hvor peberet gror. Ukrainerne, naturligvis, men også i Rusland breder utilfredsheden sig. Tusinder går på gaden i de russiske storbyer. De russiske mangemilliardærer, der er tæt på Putin og magten, bliver ramt af de mange sanktioner, som blandt andet USA, Storbritannien og EU har indført. Ruslands økonomi lider under de historiske sanktioner.

Idéen er at straffe Vladimir Putin og hans nærmeste. Det skal ikke kunne betale sig at være diktator eller at være i hans inderste magtkredse. Håbet er også, at det vil føre til så stor utilfredshed, at Vladimir Putin bliver væltet eller i det mindste trækker sig ud af Ukraine.

Men kan vi overhovedet slippe af med Vladimir Putin?

Ifølge forsker Casper Sakstrup er svaret, at det kan vi godt. Men Putin er en helt bestemt type diktator, der gør det hele meget mere kompliceret.

Personalistisk diktator

Casper Sakstrup er postdoc ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet. Her forsker han i væbnet konflikt, borgerkrige, regimeskifter og diktaturstater. Han forklarer, at der findes flere former for diktaturer, der er meget forskellige fra hinanden.

Nogle af de kendte er militærdiktaturer, partiregimer og monarkier. Og så er der det personalistiske diktatur, hvor magten er organiseret om diktatorens person.

- Der er typisk en meget snæver magtelite, hvor alle er forbundet til diktatorens person. Det er det, der er en af de afgørende forskelle i forhold til for eksempel et militærdiktatur, hvor magten i højere grad er organiseret gennem militæret som institution og ikke så meget omkring en enkelt person, forklarer Casper Sakstrup.

- Rusland har udviklet sig til sådan et personalistisk diktatur fra at have været et delvist demokratisk regime i 1990'erne. Det hele er bygget op omkring Vladimir Putin, der styrer medierne, alle statens institutioner og valgene.

Magtcirklen omkring Putin er de senere år blevet mindre og mindre. Og dét er noget af det mest problematiske ved personalistiske diktaturer. For det fører til en ubehagelig tendens.

- Der er en tendens til, at diktatorer i et personalistisk diktatur fører en mere aggressiv og uforudsigelig udenrigspolitik. De er ofte mere risikosøgende, og starter oftere internationale konflikter. Der er nogle kendte eksempler såsom Saddam Hussein i Irak, Adolf Hitler i Tyskland og Idi Amin i Uganda. De tog nogle satsede og risikofyldte beslutninger, og endte af den grund med nogle store krige.

Fordi der er så få mennesker omkring denne type diktator, så er der færre mennesker, der har indflydelse, og det er sværere for dem at holde diktatoren ansvarlig.

- Og de få, der er tæt på den personalistiske diktator, har ikke det store incitament for at fjerne ham. For de ryger ofte samme vej i det regimeskifte, der vil følge med. Historien viser nemlig, at det typisk er hele regimet, der bliver skiftet, når diktatoren mister magten.

Den magt, som diktatorens nærmeste besidder er nemlig bundet op på den enkelte diktator. Derfor skal hele bordet ryddes, for at der kan blive skabt plads til noget nyt.

I andre diktaturtyper, såsom partiregimer, monarkier eller militærdiktaturer, vil det oftest være lettere at skifte lederen ud, mens man bevarer regimet. Et lederskifte uden et regimeskifte. Fordi magten i disse regimer i højere grad er organiseret i et parti, militæret, eller i en familie, og de ofte har mere fastlagte mekanismer til at skifte lederen ud.

- Men i dagens Rusland har dem helt i toppen, der lige nu bliver ramt af sanktioner, sværere ved at skifte Putin ud, end man for eksempel havde i Sovjet-tiden, hvor det var et partiregime. Der kunne man godt skifte lederen, hvis der var utilfredshed nok i eliten. Eksempelvis da Nikita Khrusjtjov blev sat fra bestillingen i 1964.

Eksil eller død

Det er altså ofte en større omvæltning, der skal til, hvis en diktator som Vladimir Putin skal væltes. Men han kan væltes, siger Casper Sakstrup.

- Alle typer diktaturer stopper på et tidspunkt. Men netop fordi personalistiske diktatorer er sværere at erstatte, så er der som regel kun to udveje for en personalistisk diktator. Enten ryger han i fængsel eller en anden form for eksil. Når det hele er bundet så meget op på én person, så vil det kræve noget mere, når den person er afsat. Den person skal væk. Ellers skifter magten ikke reelt, hvis vedkommende stadig spiller en rolle.

- Og den anden måde, man kan slippe af med en personalistisk diktator, er naturligvis, at han dør. Det kan være af alderdom, men det kan også være, at han simpelthen bliver slået ihjel. Så der er ingen tvivl om, at det er et voldsommere og mere omfattende skifte, når det drejer sig om en personalistisk diktator. Så det er meget alvorligt for Putin og hans nærmeste.

Personalistiske diktatorer går altså oftere end andre diktatorer en meget usikker fremtid i møde, hvis de bliver afsat. Og det vil oftest føre til et voldsomt og større regimeskifte. Og noget af det, der følger med, er kaos.

- Der kan opstå et magtvakuum, der indbyder til kaos og ustabilitet. Det kan blive en ukontrolleret proces, hvor der opstår magtkampe på kryds og tværs. Forskellige magtgrupperinger vil pludselig kæmpe om magten, og der kan være geografiske, politiske og etniske bevæggrunde. Vi ser også ofte, at sådanne regimeskifter spreder usikkerhed, politisk uro, og konflikt i nabolandene, fordi det er svært at vide, hvilken udenrigspolitik der følger med det nye regime. Alt er oppe i luften, når der er regimeskifte efter en personalistisk diktator. Desværre ender regimeskifter efter et personalistisk diktatur oftest med, at der kommer et nyt autokratisk regime, og ikke et demokrati.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.