Det kan være på de store linjer. Men selvfølgelig også de – i hvert fald på overfladen - mere banale.

De sidste mange år har det stort set været en fast tradition, at var der grund til at fejre noget på havnefronten i Aalborg, så blev det afsluttet med fyrværkeri. Uanset om det gjaldt en uhørt mængde skonnerters besøg eller en unik butiksevent med forlængede åbningstider og tilbud på røremaskiner, så var den festlige løsning affyring af kulørt sprængstof.

Det er bestemt imponerende, hvad man kan skabe af illuminerende scenarier og solide brag. Utvivlsomt er der udbrudt mange ’nøj’er, ’næh’er og ’wow’er på den baggrund. Pandemien, og den deraf følgende mangel på større, krudt-hungende forsamlinger, har imidlertid betydet en ufrivillig festfyrværkeri-pause ved Limfjorden. Det giver anledning til at stille spørgsmålet: Er der andre måder at skabe tilsvarende oplevelser på i regionens største by?

Måske kunne man samtidig overveje at tænke lidt mere bæredygtighed, klima-omtanke og blivende kultur ind i det. Og skabe noget turister kunne have lyst til at besøge, når rejselysten langsomt begynder at stige hos vores naboer igen.

Her kommer derfor en simpel tanke, stærkt inspireret af kultur-erhvervsmanden John Andersens bro-ide, som han lancerede sidste sommer – blandt andet omtalt her i Nordjyske. Hans ide var at montere LED lys-spot på Limfjordsbroen. Det skulle være i farver, der kunne skifte efter de forskellige events i byen.

Den kunne vi jo tage et skridt videre: hvad om man brugte de relativt mange penge, der løbende er blevet brugt på festfyrværkeri ved særlige lejligheder, og i stedet fremover hver gang brugte dem på nye, lys-kunstværker langs havnefronten? Det ville give noget at fejre ved indvielsen, og noget blivende kultur, som med tiden ville give en hel lyskunst-rute for turister, besøgende og ikke mindst byens borgere.

Det ville være en investering i nye kunstformer og nye navne, og kunne på sigt skabe sammenhæng til de etablerede kulturrammer, som Musikkens Hus, Utzon Center og med tiden Cloud City.

Vi ville selvfølgelig komme til at mangle både røg og brag, men ’nøj’erne, ’næh’erne og ’wow’erne kunne måske holde lidt længere.