Jeg anerkender, at dansk politik har ændret sig. Midten spiller en større rolle, og kompromiser er nødvendige. Men jeg oplever også, at Løkke bruger sin position til at sætte snævre grænser for, hvad der overhovedet kan lade sig gøre politisk.

Når han afviser samarbejde med yderfløjene og samtidig sætter klare røde linjer for økonomisk politik, fungerer han i praksis som en kontrolinstans. Ligesom VAR i fodbold kan han stoppe spillet og få en situation vurderet igen. Men i modsætning til en dommer er han ikke neutral.

Det er her, min bekymring opstår. For når én aktør i midten får så stor indflydelse, risikerer vi, at demokratiet bliver mindre tydeligt. Vælgernes ønsker kan blive filtreret gennem kompromiser, der i højere grad afspejler taktiske hensyn end politiske visioner.

Som socialdemokrat mener jeg, at politik skal handle om at skabe retning og forbedringer for almindelige mennesker. Det kræver mod til at træffe beslutninger, også når de er svære. Hvis midten hele tiden skal godkende alt, kan tempoet gå tabt.

Samtidig er det klart, at Løkke spiller sin rolle dygtigt. Han udnytter situationen og placerer sig dér, hvor han får mest indflydelse. Det er legitim politik.

Men spørgsmålet er, om det er den udvikling, vi ønsker. Skal dansk politik styres som en kamp, hvor én aktør med VAR kan ændre udfaldet? Eller skal vi turde stå tydeligere på vores værdier og give vælgerne klare valg? For mig er svaret klart.