72,7 procent af den danske landbrugsproduktion eksporteres, så vores egen forsyning af kød, mælk og kornprodukter er ikke umiddelbart i fare. Desuden dyrker vi kun én procent af landbrugsarealet med frugt og grøntsager.

Denne store eksport, især af husdyrprodukter, har store omkostninger for miljøet og for husdyrenes velfærd, især for grisene og kyllingerne. Desuden synes jeg bestemt ikke, at landbrugets miljøpåvirkninger eller dyrevelfærd er noget at prale af.

Jeg synes ikke, man kan prale af høje standarder på miljøområdet. 70 procent af udledningen af kvælstof til vandløb, fjorde og kystnære områder kommer fra landbruget. Langt de fleste pesticider fundet i grundvandet stammer fra landbruget, og det er som bekendt et stigende problem i store dele af landet.

Jeg synes ikke, man kan prale af høje standarder for dyrevelfærd, når der for eksempel hver dag dør cirka 22.000 smågrise, og mange af søerne sættes ud i utide på grund af skader, og når forbruget af antibiotika er 87 tons om året.

Så det er jo et spørgsmål, om vi ønsker denne store eksport af husdyrprodukter. Landbrugets med tilhørende forarbejdningsvirksomheder bidrager til det danske til BNP med 1,6 procent og bidrager til landets samlede eksportindtægter med netto omkring 3,2 procent. 

En mindre nedgang ville være til at bære, hvis man samtidig kunne spare miljøet for belastninger, som i vid udstrækning ikke betales af forureneren, men af samfundet. Og hvis der så ovenikøbet kunne skabes bedre vilkår for husdyrene. Endelig kunne vi jo vælge at producere langt flere planteprodukter i stedet for.

Vi skal helt bestemt fortsætte med at have landbrug i Danmark. Og det skal være på bedrifter, hvor landmanden og familien kan få en tilstrækkelig indtjening og et godt liv. Men det skal også være en landbrugsproduktion, der belaster vores vandmiljø, grundvand, klima og husdyrene betydeligt mindre. Der er nok at tage fat få.