Den er sat i verden for at undersøge, om der skete en forsætlig overtrædelse af grundloven, da regeringen i november 2020 besluttede at aflive alle mink og nedlukke syv nordjyske kommuner.

Undersøgelsen er vigtig. Vi ved, at der skete et grundlovsbrud, regeringen har selv erkendt det, og en så alvorlig gerning, der har kostet skatteborgerne i omegnen af 25 milliarder kroner, må vi som samfund ikke blot lade fare.

Kommissionen skal afklare, om regeringen var bevidst om, at der ikke var hjemmel til aflivningen og nedlukningen. Afhøringerne har klarlagt, at det var man som minimum i Fødevareministeriet, og derfor blev Mogens Jensen fyret som fødevareminister.

Men der er ikke kommet oplysninger frem, som peger på, at andre ministre – herunder statsminister Mette Frederiksen – var bekendt med den manglende lovhjemmel. Beslutningen blev truffet i hast og frygt for folkesundheden, og den manglende lovhjemmel blev hurtigt løst med ny lovgivning, der fik bred opbakning i Folketinget.

Men tilbage står et afgørende spørgsmål: Hvorfor handlede regeringen i hast og frygt?

Svaret får vi aldrig fra kommissionen, for den må ikke finde svaret. I dens opgavebeskrivelse, kommissoriet, er det beskrevet, at den ikke skal forholde sig til det videnskabelige grundlag og sundhedsfaglige spørgsmål om, hvor vidt beslutningen var nødvendig eller hensigtsmæssig.

Det er en selvfølgelig en klar fejl. En fejl, der træder stadig tydeligere frem for hver afhøring i kommissionen og senest med afhøringen af Magnus Heunicke i fredags. Sundhedsministeren bekræftede nemlig det billede af panik i regeringen, som Nordjyske tidligere har beskrevet her, her og her:

Statens Serum Institut (SSI) havde i prøver fra smittede nordjyder fundet en ny variant, den såkaldte cluster-5, og advarede om, at varianten kunne være modstandsdygtig over for vacciner.

Advarslen fik departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, til at slå alarm. I afhøringer har hun forklaret, at beskeden fra SSI fik hende til at tænke, at det nu var et ”helt andet ballgame”. Derfor skulle der træffes en hurtig beslutning, ellers ville eftertiden dømme regeringen hårdt.

Ifølge Magnus Heunicke sagde Barbara Bertelsen på regeringsmødet, hvor beslutningen blev truffet, at ”vi bærer verdens vacciner i hænderne”. Daværende fødevareminister Mogens Jensen sagde derefter, at Danmark ikke måtte blive et nyt Wuhan – altså et arnested for en ny, verdensomspændende coronapandemi.

Undervejs på mødet spurgte Mette Frederiksen flere gange, om det virkelig skulle gå så stærkt. Heunicke svarede, at det var nødvendigt, og at dette også var meldingen fra SSI. Til slut dikterede statsministeren, igen ifølge Heunicke, at kommunikationen til de danske borgere skulle gå på, at cluster-5 ”kunne kompromittere en fremtidig vaccine”.

Det er dermed slået fast, at cluster-5 var selve drivkraften bag aflivningen af mink og nedlukningen af kommunerne i Nordjylland. Det står klart, at cluster-5 skabte panik i SSI og i flere ministerier. Og hvis Heunicke har ret, er det også klarlagt, at Mette Frederiksen lod sig overbevise om, at tingene skulle gå hurtigt.

Men vi ved også, at det gik for hurtigt. Allerede inden beslutningen havde sundhedsdirektør Søren Brostrøm og eksperter fra Københavns Universitet trukket tæppet væk under advarslen fra SSI. Men regeringen tog dem ikke med på råd, selv om det kun havde krævet et telefonopkald. I dagene umiddelbart efter beslutningen afviste også WHO, at der var grund til at frygte for vaccinerne, og det kom frem, at cluster-5 reelt var gået i sig selv måneder forinden.

Så der resterer et spørgsmål: Var den totale aflivning af alle mink og nedlukningen af syv nordjyske kommuner nødvendig?

Hvis svaret på det spørgsmål er nej, stiller det efterspillet i form af et grundlovsbrud, en regning på 25 milliarder kroner, en branches død, de menneskelige konsekvenser for minkavlerne og deres familier, et langstrakt kommissionsarbejde samt en tillidskrise til regeringen i et tragisk skær.

Kommissionen burde havde fået mulighed for at besvare det spørgsmål.