Nordjyske fagforeninger skælder chefredaktøren ud: Ikke flere udlændinge

UDLÆNDINGE:Nordjyskes chefredaktør, Karl Erik Stougaard, argumenterer den 1. maj for, at virksomhedernes adgang til udenlandsk arbejdskraft skal gøres nemmere ved at sænke beløbsgrænsen.

Stougaard glemmer, at udlændingene allerede i dag strømmer til Danmark via de nuværende grænser og regler. 

Nye tal fra Jobindsats.dk viser, at antallet af udlændinge på det danske arbejdsmarked er steget med 44.800 det seneste år. I dag (februar 2022) har vi 336.500 udenlandske arbejdstagere i Danmark. 

Det er næsten 15 procent flere end i februar 2021, og antallet stiger måned for måned.

De nuværende regler er altså ingen hindring for, at virksomhederne kan hente udenlandsk arbejdskraft. 

Og når vi så samtidig ved, at virksomhederne kan hente al den arbejdskraft, de har lyst til i Europa, hvor der i dag er omkring 13 millioner ledige – og ikke mindst hyre nogle af vores egne ledige, vi har trods alt mere end 70.000 ledige herhjemme – så ved vi, at redaktøren er på vildspor.

Når virksomhederne henter arbejdskraft i udlandet eller blandt vores egne ledige, skal det naturligvis ske på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår og under ordnede forhold. Måske er det her, skoen trykker for redaktøren og nogle af virksomhederne.

icon

Når virksomhederne henter arbejdskraft i udlandet eller blandt vores egne ledige, skal det naturligvis ske på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår og under ordnede forhold. Måske er det her, skoen trykker for redaktøren og nogle af virksomhederne.

Der er masser af arbejdskraft at hente, viser både tallene og statistikken. Men nogle virksomheder vil ikke betale det, arbejdskraften koster. 

Derfor vil de nu have adgang til billigere arbejdskraft fra den anden side af jordkloden. Arbejdskraft, der ikke brokker sig over elendige arbejdsforhold, lave lønninger og grov udnyttelse. Vi har set denne form for social dumping utallige gange.

Vi siger nej til at sænke beløbsgrænsen, som på det nuværende niveau cirka svarer til en murer eller smede løn, fordi vi ikke vil være med til social dumping, og fordi vi ikke vil være med til at konkurrenceudsætte alle de mange hundrede tusinde danske lønmodtagere, der i dag arbejder på ordentlige vilkår til aftalte løn- og arbejdsforhold.

Hver gang en arbejdsgiver henter en udlænding på den anden side af jordkloden, bliver de danske medarbejder presset på løn- og arbejdsvilkår, fordi den udenlandske arbejdskraft ikke stiller krav. Og man skal huske, at den danske lønmodtager skal betale husleje, mad, strøm og børnepasning i Danmark, mens en udlænding har langt lavere leveomkostninger.

Det synes vi ikke er rimeligt, vi synes faktisk det er helt forkert. Det har vi prioriteret i vores 1. maj-taler. 

Stougaards tale er der meget forståeligt ingen, der kunne finde på at holde en 1. maj, hvor vi jo fejrer arbejdernes internationale kampdag.

Nordjyskes ansvarshavende chefredaktør Karl Erik Stougaard reagerer på kritikken fra de faglige organisationer i sin leder søndag 8. maj 2022.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden