En alvorlig justitsminister, der melder ud, at nu skal uvæsnet stoppes, og tiden nu er inde til at tage mere drastiske midler i brug. For nu er nok nok.  

At der bør gøres noget er ingen uenige i. 

Det er åbenlyst utrygt, at der bliver skudt med skarpt på en tankstation i Aalborg en ellers fredelig lørdag aften - angiveligt som en del af en konflikt mellem de to bander, GT og A12. De to grupperinger har allerede adskilligt på samvittigheden, og udviklingen går aldeles den forkerte vej mod en reel bandekrig. 

Ligeledes forrykt er det, at voldsparate teenagere med svensk pas tager over Øresund med det formål at myrde udpegede ofre.

Det er en udvikling, ingen ønsker.  

 - Man skal kunne gå trygt på gaden med sine børn uden at frygte at havne midt i en bandekonflikt med skyderier og eksplosiver. Det hører ingen steder hjemme. Slet ikke i Danmark, skriver justitsminister Peter Hummelgaard på Facebook, og varsler endnu en omgang tiltag mod organiseret kriminalitet. 

Han har ret i, at det ikke hører hjemme i Danmark.  

Desværre er det bare svært at håbe på, at politikerne på Christiansborg kan ændre ret meget på tingenes sørgelige tilstand. 

Det er ikke engang et år siden, at samme regering præsenterede en bandepakke. I september sidste år kom regeringen med bandepakke nummer fire - den første kom 14 år tidligere - og også dengang var målet, at gøre livet svært for de kriminelle bander. 

Var hensigten med de fire bandepakker, vi har fået indtil nu, at få banderne væk fra gaderne og medlemmerne enten ud af landet, i job eller fængsel så kan man let konstatere, at de var knapt så effektive som håbet. Væk er banderne i hvert fald ikke, og den eneste måde, pakkerne kan siges at have virket på er, at det jo kunne have været værre. 

Og ja, værre kunne det sagtens have været. 

Vi kunne have haft svenske tilstande, hvor op mod 30.000 unge er såkaldt banderelaterede, og hvor dele af det tidligere så fredelige broderland hinsidan er ramt af vold, eksplosioner, drab og vildfarne skud i et omfang ingen havde troet muligt for en håndfuld år siden.  Danske politikere - vel især Dansk Folkeparti - skal trods alt have ros for, at vi ikke er endt som Sverige. Indtil nu. 

Nu er politikernes opgave så at sikre, at vi heller ikke fremover ender samme sted som svenskerne - og heller ikke et sted, der ligner. 

Let er opgaven ikke, og selvfølgelig vil det være fristende for Christiansborg blot at efterkomme politiets ønsker om blandt  adgang til øget digital overvågning - inklusive automatisk ansigtsgenkendelse. Vælger politikerne at gå den vej, bør det være med særdeles varsomme skridt. Overvågning er ikke godt i et frit samfund. 

Omvendt må vi bare konstatere, at der - igen - skal stramninger og indgreb til. Vi er for længst forbi det punkt, hvor det giver mening at tale om øget social indsats. 

Ligeledes nytter det ikke stort, at tale om bandemedlemmernes etniske herkomst. De er her, de fleste er danske statsborgere, og hjemsendelse er en løsningsmodel, der er omtrent lige så virkelighedsfjern som at tro på, at en pædagogfaciliteret dialogbaseret rundkreds skulle løse noget som helst.