At vores skove bidrager afgørende til klimaregnskabet erkendes med al ønskelig tydelighed, hvis man nærlæser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets årlige Klimastatus og fremskrivninger KF24, KF25 og KF26. År for år rapporteres om øget CO2-dræn fra skovene. Mest markant fra KF23 til KF24, hvor de bidrager med mere end halvdelen af den samlede fremdrift i klimaindsatsen både målt på 2025 og 2030 klimamålene.

Et tab af klimaindsats

Set med skovbrugsfaglige øjne ser vi fra foreningen ”Bevar De Danske Skove” paradoksalt nok udelukkende reelle forvaltningsændringer, som klimamæssigt trækker i den stik modsatte retning. Her tænkes naturligvis på den forcerede skovrydning - eller naturgenopretning om man vil - affødt af Natur- og Biodiversitetspakken fra 2021.

Skovrydninger i statens skove, som afgørende tog fart i 2024 og 2025, pågår fortsat og planlægges at fortsætte helt frem til 2047. Med baggrund i Naturstyrelsens egne bevoksningsdata og retningslinjer for naturgenopretningen i urørt skov kommer vi i en dataanalyse frem til et tab af klimadræn på ca. 1,2 Mt CO2e pr/år over perioden. Der er altså et tab af klimaindsats, som på ingen måde kan opvejes af Grøn Treparts forventede klimaeffekter fra ændret arealanvendelse.

En regnearksøvelse

Dykker man ned i forudsætningerne under KF24’s markant positive sektorbidrag fra skovene, findes forklaringen på dette paradoks. Opgørelserne stammer fra en rapport fra Københavns Universitet (KU/IGN), bestilt og betalt af Klima- og Energi- og Forsyningsministeriet. Rapporten leverer opportunt nok en metodeændring med en markant mere klimaregnskabsvenlig prognose for Danmarks skove, mens konsekvenserne af naturgenopretningen (skovrydningen) i statens skove nok modregnes, men de facto tilsløres.

Ved traditionel regnskabsaflæggelse vil sådanne metodeændringer uvægerligt blive efterprøvet ved årligt tilbagevendende statusopgørelser. Klimalovens lovpligtige årlige klimastatus og -fremskrivning var tiltænkt samme rolle. Men skovenes statusopgørelse baseret på konkret opmåling (skovstatistikken) blev påfaldende nok samtidig hjemtaget til Miljøstyrelsen fra KU/IGN, hvorved man nu - på 4. år - alene afrapporterer status på baggrund af en ”regnearksøvelse” under politisk kontrol.

Væk er armslængde, uvildig status og revision og dermed troværdigheden. Blandt Klimarådets anbefalinger til en Plan B finder man vedr. skov udelukkende en anbefaling til målrettet skovrejsning med styrkede incitamenter til ny naturskov (urørt skov). Bekymringen er angiveligt, at rejsning af produktionsskov vil være økonomisk mere attraktivt. En helt igennem besynderlig anbefaling forstfagligt set, hvis bekymring for klimaindsatsen var rådets prioritet.

Klar appel til regeringsforhandlinger

Politisk er det naturligvis helt legitimt at prioritere en vild-natur-fortælling over klimaindsats, men det er ikke redeligt at forbigå dette helt åbenlyse grønne dilemma og helt undlade at sætte tal på det afledte klimasvigt. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagards partikollega, Rosa Eriksen, leverer d. 23/12-25 i Jyllands-Posten befriende kloge visioner og budskaber - bl.a.: ”Vi kan ikke kræve respekt for politik, hvis vi ikke selv viser respekt for sandhed og redelighed”.

I foreningen ”Bevar De Danske Skoves” har vi en klar appel til de kommende regeringsforhandlinger: ansvarlige politiske partier i 2026 bør finde mod til gennem åbenhed, gennemsigtighed og saglighed at koble den dansk klima- og naturpolitik til virkeligheden.