Her er der født mindst 35 ulveunger
Vendsyssel og Thy mest velegnede områder til ulve - men Nordjylland har ikke fået ulveunger
Opdateret kl. 14:49
Thy og Vendsyssel er - sammen med det vestlige og centrale Jylland samt Djursland - de mest egnede steder i Danmark for ulve. Alligevel er der ikke kommet ulveunger i Vendsyssel - ulven i Vendsyssel er angiveligt alene - og heller ikke ulveparret i Lille Vildmose har fået unger.
Det bliver fastslået i en pressemeddelelse fra Naturhistorisk Museum i Aarhus.
- Det kan udelukkes, at ulveparret i Lille Vildmose-reviret i Nordjylland har fået hvalpe. Det viser videoovervågningen, lyder det i pressemeddelelsen.
Ulve i Danmark findes kun i Jylland og lever typisk i tyndt befolkede områder med meget skov og hede.
Selv om der altså ikke er kommet ulveunger i Nordjylland, så får Danmark flere og flere ulve, efter at seks ud af otte ulvepar rundt om i Jylland har fået mindst 35 hvalpe sammenlagt i år - måske endda flere.
Klosterhede-parret/reviret mindst 6 ulveunger
Ulfborg-parret/reviret mindst 8 ulveunger
Skjern-parret/reviret midst 7 ulveunger
Nørlund-parret/reviret mindst 2 ulveunger
Oksbøl-parret/reviret mindst 6 ulveunger
Hovborg-parret/reviret mindst 6 ulveunger
Facebooksiden Her er ulven i DanmarkDet fremgår af pressemeddelelsen fra Naturhistorisk Museum.
Forskere fra museet og Aarhus Universitet overvåger sammen danske ulve for Miljøstyrelsen.
Det er gennem observationer fra vildtkameraoptagelser, at de otte danske ulvepar overvåges.
Ulvene holder til i såkaldte revirer i Vestjylland, Midtjylland og Sydvestjylland.
I 2023 blev der registreret 14 nye ulvehvalpe i alt.
Ulveparret i Klosterhede har fået mindst seks hvalpe i år, mens Ulfborg har fået mindst otte hvalpe.
Det er første gang, at ulvepar i disse revirer får hvalpe.
Det vurderes, at der med udgangen af august 2024 var 32-43 voksne ulve - født senest i 2023 - i Danmark.
- Med 35 nytilkomne hvalpe i 2024 kan vi - med forbehold for indvandring, udvandring og dødsfald - forvente en væsentlig tilvækst i antallet af voksne ulve i Danmark, når vi skriver 2025, lyder det fra forskerne.
I et notat fra 2023 kom forskere fra Aarhus Universitet for første gang med et bud på, hvor mange ulve der naturligt er plads til i Danmark.
Tallet blev skønnet til at være mellem 77 og 210 ulve.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.