Gravenshoved Kostskole

Plejesønner puklede som slaver for skoleleder

Kostskoles forstander var også svineavler, plejefar og restauratør - med adgang til billig arbejdskraft

Michael Jakobsen var i familiepleje hos forstanderen på Gravenshoved Kostskole, og han fik lov at knokle for føden.
Michael Jakobsen var i familiepleje hos forstanderen på Gravenshoved Kostskole, og han fik lov at knokle for føden. Foto: Henrik Bo

Opdateret 30. oktober 2023 kl. 10:51

AALBORG: Michael Jakobsen var 15 år gammel, da han kom i familiepleje, men når han fik fri fra skole og havde lavet sine lektier, holdt han ikke fri sammen med familien. Han blev kørt ud på plejeforældrenes svinebedrift, Gammelgård.

Han fik ordre om at pløje marker, selv om han aldrig havde siddet i en traktor før. Han blev udstyret med en salonriffel og sat til at skyde rotter, uden at vide noget om skydevåben. Og han blev sat til at støbe gårdsplads, begrave døde dyr og alt muligt andet forefaldende arbejde på gården.

- Hvis man var heldig, kom man hjem til sengetid, fortæller han.

Multitasking på kostskole

Michaels plejefar var Alvin Hammer, forstander på Gravenshoved Kostskole. Alvin Hammer er for længst død, men Aalborg Kommune har for ganske nylig måttet give over 100 tidligere elever en undskyldning for overgreb begået af ansatte på kostskolen under Alvin Hammers ledelse. Krænkelser så grove, at Aalborg Kommunes advokat har konkluderet, at menneskerettigheder blev overtrådt.

Gravenshoved Kostskole
  • Gravenshoved Kostskole var en såkaldt observationsskole, der blev oprettet af Aalborg Kommune i 1964. Skolen lå øst for Christiansfeld i Sønderjylland.
  • Skolen havde plads til 24 elever og tog sig af det, man dengang kaldte adfærdsvanskelige børn, der ikke passede ind i det almindelige skolesystem. Det kunne være børn med indlæringsproblemer eller med sociale problemstillinger.
  • Fra 1970’erne og frem blev skolen drevet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt.
  • I forbindelse med besparelser vælger Nordjyllands Amt i 1990, at de ikke længere vil betale for driften af Gravenshoved Kostskole. Kommunen, der ejede bygningerne, forsøgte uden held at søge dispensation til at drive skolen videre.
  • Både de kommunale politikere og flere forældre var imod beslutningen om at lukke skolen.
  • Gravenshoved Kostskole lukkede i starten af 1990'erne.
  • I 2021 stod en række tidligere elever frem med anklager om fysiske og psykiske overgreb. De fleste fra midt-80'erne og frem til skolens lukning.

Alvin Hammer var ikke kun leder af en kostskole fuld af nordjyske problembørn. Han havde også plejebørn og en svineejendom, hvor han brugte kostskoleelever, kostskolens pedel og sine egne plejebørn som billig arbejdskraft.

Meget af al denne foretagsomhed var tilsyneladende rodet sammen, både økonomisk og praktisk, og i dag er næsten alle papirer væk, så det er umuligt at finde hoved og hale på den mærkværdige historie.

To af Alvin Hammers tidligere plejebørn fortæller, at 

- de indtog alle måltider på kostskolen

- at de knoklede på Alvin Hammers landbrugsejendom

- de normalt ikke fik løn eller kun modtog håndører for deres arbejde 

- at de kun modtog en lille del af de lommepenge eller ungdomsydelser, som Aalborg Kommune sendte til dem via Alvin Hammer.

Bebrejder mor

Michael Jakobsen er i dag 53 år, og "færdig som gårdsanger", som han selv udtrykker det. På førtidspension pga. PTSD efter et liv med skiftende jobs og småkriminalitet. 14 dage for spritkørsel er dog det eneste, der står på straffeattesten. Sprut og stoffer har været hverdagskost.

- Ingen kunne se det på mig, men jeg var oppe på tre flasker vodka og 4-5 gram amfetamin om dagen til sidst. Det kan kroppen ikke holde til, og for seks år siden kiggede jeg mig selv i spejlet og sagde "cut" fra den ene dag til den anden, fortæller Michael. 

Hvad er Michaels PTSD kommet af? Selv mener han, at hans ophold på Gravenshoved Kostskole bærer en del af skylden, og et knivstikkeri resten. Foto: Henrik Bo

Han bor i dag i Nørresundby, men er født i Aalborg. Hans far var alvorligt syg, og hans mor var spændt hårdt for. Michael klarede sig virkelig godt i skolen og havde aldrig talt med en skolepsykolog eller socialrådgiver, da han omkring 1980 første gang blev sendt på Gravenshoved Kostskole. Hvorfor har han aldrig fundet ud af.

- Jeg har aldrig ladet min mor mærke det, men jeg har altid bebrejdet hende. Hun har nok sendt mig væk for at gøre det nemmere for sig selv. Min far gjorde ingenting. Han havde kronisk leddegigt og var stormisbruger af ketogan. Narkoman på recept. Min mor arbejdede 24-7.  Hun var hjemmehjælper - også når hun kom hjem. Men jeg var ikke forhutlet eller kriminel. Jeg passede min skole og kunne lave mad til mig selv. Og jeg lavede ikke andet end almindelige drengestreger. Det gør alle sgu da, mener Michael.

Køleskab var altid tomt

Anden gang han blev sendt på Gravenshoved var i slutningen af 1984, efter at han var begyndt at stjæle. Han var dog kun på kostskolen i tre-fire måneder, så blev han plejebarn hos forstanderparret de næste to år.

- Jeg havde et værelse i forstanderboligen, men der var aldrig mad i køleskabet. Jeg skulle gå ned på kostskolen og spise. Hele familien spiste alle måltider på kostskolen, fortæller Michael.

- Jeg måtte stå op kl. 5 om morgenen for at gå ned på skolen og spise morgenmad og derpå cykle op til busstoppestedet, så jeg kunne nå bussen til Christiansfeld, hvor jeg gik i skole. Efter skole hentede Alvin mig, og kørte mig op på gården.

- Jeg havde ikke lært at køre traktor eller bruge redskaber, men Alvin tog ikke hensyn til alder eller køn. Jeg har set otte-årige arbejde med så stor en hammer, at de var ved at falde bagover. Og sygdom var der ikke noget, der hed. Jeg blev tvunget til at ligge på høloftet og skyde rotter med en salonriffel, selv om jeg havde svær astma. Heldigvis måtte jeg ikke komme i stalden på grund af SPF-regler. Så var jeg sgu også faldet død om, siger Michael.

Pædagogik eller udnyttelse?

Jo mere man er beskæftiget, jo mindre fritid har man til at lave ballade. Det var et helligt mantra på Gravenshoved. En pædagogik Michael ikke giver meget for.

- Jeg var ikke andet end billig arbejdskraft, og jeg har aldrig set en krone i løn. Jeg fandt senere ud af, at jeg har fået ungdomsydelse siden jeg var 14 år, men de penge har jeg heller ikke set. Jeg aner ikke, hvad der blev af dem.

Michael har søgt aktindsigt i sin egen sag både i Aalborg, Kolding og Christiansfeld, men det er ikke lykkedes at skaffe et eneste dokument om hans tid på Gravenshoved eller i familiepleje.

- Jeg findes ikke, konstaterer han.

- Men jeg har opsnuset, at jeg i hele 1986 åbenbart boede alene ude på Gammelgård.  

Stuehuset på Gammelgård, som det så ud, mens Michael arbejdede der. Et opslag på borger.dk afslører, at Michael Jakobsen i 1985-1986 havde folkeregisteradresse på gården, der lå (og stadig ligger) på Nørreskovvej 15 i landsbyen Åstorp mellem Kolding og Christiansfeld.  Privatfoto

Michael har imidlertid aldrig boet på Gammelgård og kan ikke begribe, hvordan en plejefamilie kan give et plejebarn på 16 år adresse - alene - på en gård langt væk fra plejefamiliens bopæl.

Så blev det Bullers tur

Da Michael Jakobsen forlod Gravenshoved, blev hans plads som plejebarn hos familien Hammer overtaget af Erik "Buller" Martens, som ligeledes havde været elev på kostskolen i nogle måneder, før han kom i familiepleje.

Også han gik i skole i Christiansfeld og boede hos familien Hammer i forstanderboligen, hvor han havde folkeregisteradresse. Men ligesom Michael blev han sat i arbejde på Gammelgård, hvis han ikke havde noget bedre at give sig til.

- Jeg gjorde alt for at fylde min tid ud med taekwondo, fodbold, cykling og fag i ungdomsskolen om aftenen for at have så lidt tid som muligt til overs. Ellers skulle Alvin nok finde noget tvangsarbejde på sin skide bondegård med over 700 SPF-grise, husker Erik.

Drenge er korthårede og ryger pibe

Han oplevede ikke den store forskel på kostskolen og familieplejen.

- Det var de samme skøre regler. Det var kæft, trit og retning hele vejen igennem, fortæller han.

De voksne bestemte hans påklædning, hans frisure, hans mad og forlangte, at han skulle ryge pibe. Og han blev hånet og ydmyget.

- Jeg blev kaldt Buller, men Alvin kaldte mig Piller, og de sagde alt muligt om min kæreste, som at hun lignede en gris, husker Erik.

Hverken Michael eller Erik har været udsat for decideret fysisk vold, men har til gengæld været vidner til overgreb mod andre elever. Fritidsarbejdet på Gammelgård har de også til fælles.

Erik Martens husker, at der i en periode var en fodermester ansat på Gammelgård. Nogle gange hjalp pedellen fra Gravenshoved til. Både han og Michael kan huske, at kostskolens elever af og til kom ud til gården for at arbejde, f.eks. med at samle sten på marken.

- Men ellers klarede vi det hele selv, siger Erik.

Arbejdede dag og nat

På et tidspunkt købte forstanderparret også en ejendom i Hejlsminde og åbnede et pizzeria. Oven på blev der indrettet to lejligheder.

- Alvin arbejdede dag og nat. Han kunne køre til et møde i Aalborg om dagen, og arbejde på gården om natten, husker Erik.

Han mener ikke, at kostskoleelever eller plejebørn arbejdede i pizzeriaet. Erik var dog med til at lægge fliser og indrette restauranten. 

- Dét fik jeg faktisk lidt løn for, men på Gammelgård var jeg gratis arbejdskraft i flere år, siger han.

Under en samtale med sin sagsbehandler hjemme i Aalborg, fandt Erik til sidst ud af, at han desuden var blevet snydt for en stor del af de lommepenge, kommunen giver til anbragte børn. 

Umuligt at opklare

Nordjyske kan ikke dokumentere Michaels og Eriks historier udover deres folkeregisteradresser hhv. på Gammelgård og i forstanderboligen på Gravenshoved.

Alle papirer vedrørende Gravenshoved Kostskole og de anbragte børn er væk, og de fleste af de medarbejdere, der dengang havde berøring med Gravenshoved Kostskole, vil ikke udtale sig, eller ved meget lidt om, hvad der foregik på og omkring kostskolen. I det omfang, der blev ført tilsyn med stedet, er der ikke bevaret tilsynsrapporter.

Det er heller ikke lykkedes at finde oplysninger om Gammelgård fra dengang, svineejendommen tilsyneladende var ejet af Alvin Hammer. Men mange andre elever husker at have arbejdet på Gammelgård. 

Og andre tidligere elever har været i pleje hos medarbejdere fra Gravenshoved efter kostskoleopholdet. 

Flere gange er det blevet nævnt i Gravenshovedgrupperne på Facebook, at et medarbejderpar havde ni børn i familiepleje - på én gang.

Det er lykkedes at finde frem til den pågældende plejemor. Hun hedder Marianne Dal og var dengang ridelærer på Gravenshoved Kostskole.

Ikke ni - seks

Hun fortæller, at hun kun var på kostskolen et par timer om dagen i en kortere periode, hvor hun gennemførte ridetimerne, og så kørte hjem igen. Hun observerede ingen overgreb mod elever, og ved ikke meget om, hvad der i øvrigt foregik på skolen eller hvor mange andre ansatte, der havde plejebørn.

- Vi har ikke på noget tidspunkt haft ni plejebørn. Vi havde måske seks, da vi havde flest, men da havde vi selv lavet en institution, og børnene kom ikke fra kostskolen og heller ikke fra Aalborg Kommune, men hovedsageligt fra Odense, oplyser Marianne Dal.

Nordjyske har været i kontakt med et af hendes plejebørn, som kom fra Gravenshoved Kostskole, men fortæller, at da han kom i familiepleje, havde han ikke mere med Gravenshoved at gøre. 

Nordjyske har også været i kontakt med en række andre tidligere plejebørn, men det er kun de to, der var i pleje hos forstanderparret, der kan berette sikkert om en mystisk sammenblanding af plejefamilie, kostskole og landbrugsarbejde.

Det er ikke lykkedes at træffe Alvin Hammers daværende hustru og forelægge hende de to tidligere plejebørns oplysninger.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden