Overgreb, vold og censur: 8 ting du skal vide om Gravenshoved-sagen

Et reporterhold fra Nordjyske har dækket sagen lige siden dag ét, og i den nye podcastserie "De tabte børns paradis" opruller de hele historien og søger svar på, hvad der faktisk skete på Gravenshoved.

Herunder kan du få et overblik over den komplekse sag i otte hovedpunkter:

1. Nordjyske myndigheder drev skole i Sønderjylland

Gravenshoved Kostskole var en såkaldt observationsskole med plads til 24 elever ad gangen. En institution, hvor nordjyske skolebørn kunne bo og gå i skole, hvis de havde det svært i almindelige folkeskoleklasser.

Skolen lå i den sønderjyske by Hejlsminde, 231 kilometer fra Aalborg, og den var fungerende mellem 1964 og 1993, hvor den i størstedelen af tiden blev drevet i fællesskab mellem det daværende Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune.

Podcast: De tabte børns paradis

I 2021 kickstarter et tip til Nordjyskes redaktion den hidtil største skandale i nordjysk forsorgshistorie.

Journalister fra Nordjyske har fulgt og undersøgt Gravenshoved-sagen tættere end nogen andre, og i podcastserien ”De tabte børns paradis” får du den fulde fortælling om, hvad der foregik på kostskolen. 

Podcasten følger journalisten Thomas, der har dækket sagen helt fra begyndelsen, og lytteren møder i løbet af serien en rækker elever, som selv fortæller, hvad de blev udsat for på skolen. 

Ved hjælp af vidnesbyrd fra tidligere ansatte i forsorgen og analyser fra flere eksperter forsøger "De tabte børns paradis" samtidig at give bud på, hvad der gik galt på Gravenshoved.

Du finder "De tabte børns paradis" alle de steder, hvor du normalt lytter til podcast eller nederst i denne artikel.

2. Børn med problemer blev sendt i skole-eksil

Børnene kom fra forskellige samfundslag. Fælles for dem var, at de havde svært ved at passe ind i de normale folkeskoleklasser enten på grund af sociale eller faglige udfordringer eller problemer i hjemmet. 

Det var skolepsykologer og socialrådgivere i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i kommunerne (PPR), der kunne visitere børn til ophold på Gravenshoved. Observationsskolerne var egentlig beregnet til kortere ophold på et par måneder og op til et skoleår, hvor de skulle hjælpe eleverne til at passe ind i almindelige folkeskoleklasser igen. 

Hos Nordjyske har vi dog hørt om flere børn, der endte med at bo på Gravenshoved i flere år.

3. Elever fortæller om overgreb, vold og brevcensur

Mere end 100 tidligere elever har underskrevet en klage til Aalborg Kommune, hvor de anklager nogle af de ansatte på skolen for at have udsat dem for ydmygelser, både verbal og fysisk vold, brevcensur og i få tilfælde seksuelle overgreb.

Der er konkrete historier om tvangsfodring, om voksne der sætter sig oven på elever med et knæ i ryggen eller kaster elever ind i vægge eller møbler, om uønskede godnatkram og -kys. 

Ikke mindst er der enkelte fortællinger om seksuelle overgreb, hvor nogle få elever fortæller om at være blevet berørt på en upassende måde eller decideret voldtaget.

4. Kun én ansat vil bekræfte historierne

Nordjyske har været i kontakt med en række af de tidligere ansatte, som vi har kunnet finde ud fra gamle dokumenter og elevernes beretninger. Langt de fleste afviser alle beskyldninger, og kun ganske få har villet kommentere på sagen over for Nordjyske.

En enkelt tidligere ansat, Tanja Andersen, som arbejdede på skolen som såkaldt "forpraktikant" i 1989 bekræfter dog elevernes beskyldninger om vold og ydmygelser:

- Det var slet ikke ualmindeligt, der var nogle voksne, for eksempel to granvoksne mænd, der lå ovenpå en 8-årig. Fordi vedkommende havde sagt noget forkert.

5. Myndigheder afviser al kendskab til overgreb

Indtil videre har både Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt afvist kendskab til nogen af de forhold, som eleverne har berettet om. 

Alle politikere, der sad i de relevante positioner i enten Nordjyllands Amt eller Aalborg Kommune i den pågældende periode, har i interviews med Nordjyske afvist, at de vidste noget om de påståede overgreb på Gravenshoved før 2021, hvor eleverne stod frem.

Efter elevernes beretninger blev afleveret til kommunen og Nordjyske i oktober 2021, har Aalborg kommune igangsat en uafhængig advokatundersøgelse af forholdene, ligesom sagen blev meldt til Syd- og Sønderjyllands Politi.

6. Kritikere fik mundkurv på af PPR-ledelse

Efter Nordjyskes omfattende gennemgang af aktindsigter fra Aalborg kommune kan vi i en ny podcastserie afsløre, at der faktisk var ansatte i PPR i Aalborg Kommune tilbage i 1986, som forsøgte at råbe vagt i gevær over for de metoder, de oplevede på Gravenshoved. Ledelsen lukkede dog kritikken ned.

Det drejer sig om tidligere socialrådgiver Henny Thellesen, som arbejdede sammen med tidligere skolepsykolog Anette Thorn i PPR Vest i Hasseris i Aalborg på det tidspunkt. 

De to tidligere kolleger oplevede, at den daværende leder af PPR i Aalborg Kommune kraftigt irettesatte en af deres fælles kolleger, da hun satte spørgsmålstegn ved, om Gravenshoved kostskole måtte fastholde en elev for at klippe en hårpisk af ham. Det endte med en stor irettesættelse fra lederen.

7. Forældelse spænder ben for efterforskning

Syd- og Sønderjyllands Politi har i oktober 2022 lukket efterforskningen af forholdene på Gravenshoved Kostskole og henlagt alle sager på grund af forældelse. Ingen af de påståede overgreb på Gravenshoved Kostskole kan altså føre til tiltaler.

I et nyt interview med Nordjyske understreger vicepolitiinspektør Kent Brynelsen, som er efterforskningsleder på sagen, dog at henlæggelsen af sagerne ikke betyder, at de er uden indhold: 

- Vi har efterforsket alle sager, som vi ville have gjort i dag. Det er bare det, at de er forældede, så der rejses ikke tiltale i dem. Men det gør jo ikke, at det ikke er sket, siger efterforskningslederen.

8. Elever afventer resultat af advokatundersøgelse

Selv om sagerne fra Gravenshoved er forældede rent juridisk, er de tidligere elevers opgør med fortiden ikke slut.

Der er stadig et åbent spørgsmål om, hvorvidt Aalborg kommune bærer et ansvar for de ting, som de tidligere elever påstår at være blevet udsat for. Det kan nemlig have betydning for elevernes mulighed for enten at få en officiel undskyldning eller en økonomisk kompensation, som man har set i eksempelvis Godhavnssagen, som eleverne selv sammenligner Gravenshoved med.

Spørgsmålet om ansvar skal behandles af Aalborg Kommune snarligt, da den uvildige advokatundersøgelse ifølge Nordjyskes oplysninger vil blive afleveret til kommunen i starten af januar.

****