Nordjyllands Politi advarer: Skal du arbejde nøgen i haven? Så pas på med hæksaksen
Politiet har en række gode råd, hvis du giver den havegas første lørdag i maj

Foto: Colourbox
NORDJYLLAND:Bar mås og fri natur. Med mindre det inkluderer eksempelvis flåter og lidt for koldt vejr - hvilket der faktisk er ret stor risiko for denne første lørdag i maj - lyder det sikkert fristende. Så du kan altså risikere indtil flere måske overraskende syn, når du i dag bevæger dig rundt i villakvartererne.
For det er det "International arbejd nøgen i haven-dag". Det har man også bemærket hos Nordjyllands Politi, hvor et opslag på Facebook får endog meget stor opmærksomhed.
Nordjyllands Politi skriver i opslaget, at vi nordjyder generelt er nogle naturglade typer med både ben i næsen og fødderne solidt plantet i mulden. "Så mon ikke der er nogle, som har tænkt sig at gå i haven i ’adamskostume’ i morgen?", lyder det, og fortsætter:
"Hos Nordjyllands Politi kan vi godt lide at være på forkant, og i Politilovens § 2 står der jo blandt andet, at
Politiet har til opgave at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.”
Derfor har vi samlet en håndfuld gode råd til dig, der planlægger at være lidt ekstra dus med naturen denne lørdag."
Opslaget ledsages af rådene, som blandt andet opfordrer til, at du udviser ekstra agtpågivenhed, hvis du er nøgen og skal arbejde med en hæksaks. Og at brug af ukrudtbrænderen giver potentiale til at få fjernet hår på benene.
Som det ses herunder, bliver opslaget bliver modtaget med humor og grin blandt de mange læsere på Facebook:
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.