Sådan sikres vaccination af ældre: Nu kan kommuner se, hvem der er på listen

Ny bekendtgørelse giver kommuner mulighed for at kontakte ældre og hjælpe dem, såfremt de vil vaccineres mod covid-19

Kommuner har nu bemyndigelse til at kontakte borgere, som står på listen til vaccination, og tilbyde hjælp. Arkivfoto: Bo Lehm <i>Bo Lehm</i>

Kommuner har nu bemyndigelse til at kontakte borgere, som står på listen til vaccination, og tilbyde hjælp. Arkivfoto: Bo Lehm Bo Lehm

NORDJYLLAND:Det er nu muligt for landets kommuner at se hvilke borgere, der har modtaget tilbud om vaccination mod covid-19, og efterfølgende kontakte dem.

Den udvidede mulighed for at udveksle personoplysninger mellem myndigheder trådte i kraft natten til tirsdag, og den indebærer, at kommuner har bemyndigelse til at kontakte borgere, som de vurderer kan have behov for hjælp når de skal vaccineres. Hvis de altså ønsker det, understreges det.

- Det er en god mulighed for os, at vi nu ud fra listen kan kontakte borgere, der har fået tilbudt vaccination, og høre om de har brug for vores hjælp til transport eller tidsbestilling, siger Jan Nielsen, direktør i Ældre- Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune.

Den nye beføjelse til kommunerne er en tilføjelse til den bekendtgørelse fra december 2020, der fastlægger hvordan myndighederne må udveksle og benytte personoplysninger, når det drejer sig om tilbud om vaccination mod COVID-19.

Mere selvhjulpne

Aktuelt har man taget hul på at vaccinere ældre over 85 år, der ikke har været omfattet af de mere udsatte grupper, der blev vaccineret først.

De mere selvhjulpne borgere har ikke samme kontakt til de kommunale forvaltninger som de tidligere vaccinerede grupper. De har ikke daglige besøg af hjemmepleje eller hjemmehjælp, der kan minde dem om at bestille tid til vaccination eller sørge for at arrangere transport til vaccinationsstedet.

Der har været en udbredt bekymring for, at sådanne praktiske udfordringer ville blokere for, at denne gruppe tog imod tilbuddet om vaccination, så her giver den nye beføjelse en god mulighed for at sikre, at alle der ønsker det, bliver vaccineret, understreger Jan Nielsen.

- Vi anbefaler alle kommuner at kontakte de borgere over 85, der modtager personlig pleje eller er tilmeldt en kørselsordning. og som står på listen over indkaldte til vaccination, siger Jan Nielsen, der er med til at koordinere indsatsen i alle nordjyske kommuner. Han skønner, at man på den måde vil få kontakt med en tredjedel af de indkaldte.

Tilføjelse til bekendtgørelse

Nyt til bekendtgørelsen:

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen behandler personoplysninger som nævnt i § 1, herunder om en borger er blevet tilbudt vaccination mod Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), når det er nødvendigt med henblik på at kunne tilbyde kommunale ydelser i relation til tilbuddet om vaccination, herunder tilbud om hjælp til transport til og fra vaccinationsstedet, tidsbestilling m.v., til borgere, der tilhører en målgruppe som nævnt i § 1, og som vælger at benytte sig af et tilbud om vaccination.

Bekendtgørelsens §1:

§ 1. Statens Serum Institut kan behandle personoplysninger om navn, personnummer eller lignende oplysninger, der entydigt identificerer fysiske personer, og andre oplysninger, herunder oplysninger om alder, sygdom, bopæl og beskæftigelse m.v., når det er nødvendigt med henblik på at kunne tilbyde vaccination mod Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Statens Serum Institut må alene behandle oplysninger omfattet af 1. pkt., når de registrerede tilhører en målgruppe, som ifølge myndighederne er relevante at tilbyde vaccination som led i indsatsen for at hindre udbredelse og smitte af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), eller med henblik på at identificere, om en registreret tilhører en sådan målgruppe

Se hele bekendtgørelsen her

- De har så mulighed for at få vores hjælp, hvis de ønsker at blive vaccineret, siger Jan Nielsen, der i øvrigt opfordrer alle pårørende til at tjekke, om familiens ældre er opmærksomme på, om der er kommet vaccinebrev i e-Boks eller postkasse.

Indtil videre har kun 3.000 af de cirka 11.000 i gruppen over 85 får en indkaldelse. Hvis kommunen ikke havde indsigt i, hvilke af de 11.000 ældre der har modtaget vaccinebrevet, ville det være en umulig opgave at finde frem til de borgere, der kunne have behov for hjælp.

Bekendtgørelsen ophæves 1. marts 2021, da formålet med den samlede bekendtgørelse har været at identificere borgere, der på grund af alder, sygdom eller andre udfordringer skal prioriteres først til vaccination.

Se hele bekendtgørelsen her

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.