Ældreplejen er efter vores opfattelse presset helt ud over kanten. Vi ser et højt sygefravær, mange ufaglærte, mange vikarer og fleksjobbere, som man ikke kan stille krav til, og ledere, der hverken viser vejen eller har den nødvendige uddannelse til det.

Der bliver talt meget om mangel på hænder, men efter vores mening bliver der talt alt for lidt om mangel på krav, faglighed og ledelse.

I dag kan stort set alle blive ansat i ældreplejen, uanset om de mangler kompetencer, faglighed, erfaring eller måske har forskellige diagnoser. Der er mange med skånehensyn af den ene eller anden grund. 

De stabile og fagligt stærke medarbejdere skal ikke blot passe de ældre, men de skal også samle op på udbrændte kolleger, tage hensyn til praktikanter, aflaste fleksjobbere, som man ikke må stille krav til, og samtidig tage ekstra hensyn uden at få tilført ressourcer.

Ingen anerkendelse

Det presser de faste medarbejdere yderligere. Alt for ofte er det de stabile medarbejdere, der holder afdelingen kørende, mens andre har højt fravær eller begrænsninger i opgaverne. 

De skal dække ind, oplære nye, samle op, støtte og informere vikarer, rydde op og tage ansvar for udbrændte kolleger og samtidig levere høj faglig kvalitet. Vi gør det dagligt. Vi gør det loyalt. Men det slider. Og alligevel får vi hverken anerkendelse, bonus eller aflastning.

Vi oplever ledere, der er konfliktsky og sjældent tager ansvar, viser vejen eller følger konsekvent op på udfordringer. Der bliver ikke evalueret på tiltag, og der bliver ikke stillet klare krav til hverken ledernes resultater eller medarbejdernes ansvar.

Flere ressourcer tilføres på papiret, men i praksis mærkes det ikke. Ansvaret flyttes rundt, og i sidste ende lander det på de samme skuldre, mens andre læner sig tilbage. Normeringerne ser fine ud på papiret, men virkeligheden sejler, og beboernes behov bliver ikke opfyldt. De stabile medarbejdere bliver taget for givet, selvom det er os, der udgør fundamentet i ældreplejen.

Tydelige konsekvenser

Konsekvenserne er tydelige. Vi ser øget stress, udbrændthed, forråelse og risiko for, at endnu flere faglærte forlader faget. Kvaliteten i plejen falder, der sker flere utilsigtede hændelser, og der bliver mindre tid til borgerne. Samtidig oplever vi et stigende pres fra pårørende, der føler sig utrygge og utilfredse. 

Arbejdsmiljøet forværres, sygefraværet stiger, og fagligheden svækkes. Ressourcerne spildes, fordi de ikke omsættes til reelle kvalitetsløft.

Løsningen er ikke enkel, men den findes. Først og fremmest skal vi belønne og fastholde de stabile og fagligt stærke medarbejdere. Det kan være i form af økonomiske bonusser, betalt frihed eller anerkendelsesprogrammer, der både løfter kvaliteten og synliggør indsatsen offentligt og internt.

Der skal styr på ledelsen. Der skal stilles krav om lederuddannelse og systematiske evalueringer af både ledelsesansvar og kvalitetssikring. Ledelsen skal tage ansvar, vise vejen og gribe ind, når der er problemer. Der skal indføres mål for trivsel, faglighed og fastholdelse, og der skal følges op på dem.

Stil krav

Der skal stilles krav til alle: elever, medarbejdere, fleksjobbere, praktikanter og ledere. Alle skal bidrage aktivt, tage ansvar, være motiverede og leve op til basale standarder. Der skal skabes en kultur for ansvar, faglig kvalitet og stolthed. Alle fra top til bund skal tage ansvar for opgaverne og samarbejdet. Og hvis ikke, skal det have en konsekvens.

Ældreplejen skal have en synlig ledelse, der tager ansvar, uanset hvilken stilling man har. Der skal være en retfærdig fordeling af opgaver og engagement, så alle bidrager.

De stabile medarbejdere holder hverdagen sammen, men vi kan ikke bære systemet og velfærden alene. Vi skal stoppe med at bruge ældreplejen som en træningsbane for ufaglærte, udbrændte medarbejdere eller uegnede forløb, der ikke bidrager med kvalitet.

Vi skal ikke fortsætte med at sænke barren bare for at få hænder. Vi skal i stedet løfte faget, kvaliteten og velfærden, så de rette mennesker får lyst til at bidrage og til at uddanne sig for at tage ansvar for kvaliteten.

Ældreplejen er et professionelt fag. Det er ikke et socialt eksperiment. Derfor skal vi belønne og værne om dem, der bliver, dem der tager ansvar, og dem der hver dag får hverdagen til at hænge sammen.