Hilsen til politikere: Stå ved jeres løfte
Opdateret 21. september 2023 kl. 11:40
For fem måneder siden fik plejecentrene Solglimt i Østerild og Kastaniegården i Snedsted håndslag fra kommunalpolitikerne om, at deres velfungerende plejehjem er fredet mod lukning frem til efter næste kommunalvalg.
I min verden er et ord et ord, og forhåbentlig holder politikerne deres løfte om ikke at lukke plejecentrene. Gør de det ikke, vil politikerleden øges kraftig, som om den ikke,er stor nok i forvejen.
Nu har piben så igen fået en anden lyd, da direktionen i kommunen med Tue Von Påhlmand i spidsen igen har foreslået, at disse to plejehjem lukkes.
Tue Von Påhlmand, som er direktør for Social, Sundhed og Kultur og er arkitekten bag det særdeles triste forslag, bor slet ikke, i Thisted kommune, men i Gug ved Aalborg.
Så kære politikere, stå ved jeres løfte og ikke lade jer jonglere rundt i manegen af nogle embedsmænd. Det er trods alt jer, der har det sidste ord.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.